Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tivoli viser fremgang trods færre åbningsdage og ustadigt vejr

15/8 11:52

Forlystelseskoncernen Tivoli var i andet kvartal påvirket af ustadigt vejr, og der gav færre gæster i parken. Til gengæld fortsatte fremgangen af udenlandske besøgende, og Tivoli formåede at løfte overskuddet før skat til 50,9 mio. kr. fra 48,9 mio. kr. i samme periode året inden.

Det fremgår af Tivolis regnskab for andet kvartal fredag.

- Sommeren har både været præget af prognoser for ustadigt vejr og af en del nedbør. Det har påvirket både planlægningen og spontane besøg hos mange gæster, da store dele af Tivolis forretning er udendørs. Det til trods har Tivolis gæstetal samlet set været som forventet, udtaler Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, i forbindelse med regnskabet.

Tivolis samlede besøgstal i første halvår 2025 faldt til 1.325 mio. mod 1.391 mio. i samme periode sidste år. Faldet på omkring 5 pct. skyldes primært tretten færre åbningsdage i sommersæsonen.

Store dele af Tivolis forretning er udendørs, og påvirkes derfor af ustadige vejrprognoser. Det gode vejr i april viste sig ikke at holde trit, og det kølige vejr i maj og juni bidrog også til lavere gæstetal for halvåret, sammenlignet med samme periode sidste år.

Forlystelseskoncernen har de seneste år oplevet stigende interesse fra udenlandske gæster, og tendensen er fortsat ind i første halvår af 2025, hvor cirka hvert tredje besøg har været internationalt, oplyser Tivoli.

Sverige har historisk set været Tivolis største turistgruppe, og efter et fald er de svenske gæster for alvor begyndt at vende tilbage, fremgår det af regnskabet.

Samlet set levede både gæstetal og resultater op til selskabets forventninger, Tivoli fastholder derfor sin prognose om en omsætning i niveauet 1.300 mio. kr. og et resultat før skat omkring 130 mio. kr.

Tivoli-aktien stiger marginalt 0,33 pct. til 604 kr. fredag.

Tabel for Tivolis regnskab for andet kvartal af 2025:

Mio. kr.
Q2 2025
Q2 2024
FY 2024
Nettoomsætning
375,1
364,9
1.320,9
EBITDA
80,9
77,9
271,1
Af- og nedskrivninger
27,8
26,7
108,7
EBIT
53,1
51,2
162,5
Resultat før skat
50,9
48,9
155,4
Nettoresultat
39,6
41,5
123,6

Tivolis forventninger til 2025:

Mio. kr.
Ved Q2 2025
Før Q2 2025
Omsætning
Omkring 1300
Omkring 1300
Resultat før skat
Omkring 130
Omkring 130

.\\˙ MarketWire