Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Lille renteplus fra start på talfattig dag

18/8 08:57

Renten ligger en spids højere ved åbningen mandag. Nøgletalskalenderen er tynd. Fokus vil være på dagens møde mellem USA's præsident Donald Trump og hans ukrainske modstykke, og så småt vil der blive set frem mod det årlige centralbankmøde i Jackson Hole, der slutter ugen af. Fredag holder den amerikanske centralbankchef Jerome Powell tale.

Den danske toneangivende tiårige rente stiger 1 basispoint til 2,63 pct. efter et rentehop fredag på 6 basispoint.

TAL FOR HANDELSBALANCE FRA EU

Mandag kommer der dog tal for den europæiske handelbalance for juni.

- Den kan give et indtryk af, om Trumps trusler om højere told er begyndt at påvirke samhandlen mellem Europa og USA negativt, påpeger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgen kommentar.

- Den tyske eksport til USA er allerede begyndt at vise klare svaghedstegn.

Han peger også på, at biler er i modsætning til fly ikke blevet undtaget for told i aftalen mellem USA og Europa, og derfor kan tysk økonomi blive ramt hårdere af den højere told.

Der ventes et fald i handelsbalancen til 14,5 mia. euro i juni fra 16,2 mia. euro i maj ifølge estimater fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire