Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Små udsving mens der skæves til fredsbestræbelser og centralbanker

19/8 07:19

Pilen peger sidelæns på det danske obligationsmarked tirsdag, hvor investorerne kan konstatere, at mandagens møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA's ditto, Donald Trump, stadig efterlader mange spørgsmål, men også et lille håb om fred.

Trump er nu gået i gang med at arrangere et møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Hos Sydbank ser seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fortsat ikke mange tegn på, at investorerne regner med, at en egentlig fred nærmer sig.

- Overordnet har de sidste par dages to topmøder ikke givet nogle nævneværdige bevægelser på finansmarkederne, og det kan vidne om en lav tiltro til en egentlig fredsaftale, skriver han i en kommentar.

På en relativt nøgletalsfattig tirsdag ventes fokus desuden at være på ugens kommende centralbanksymposium i Jackson Hole, hvor særligt fredagens tale fra Federal Reserve-chef Jerome Powell afventes i markedet.

Finansmarkederne har dog allerede indstillet på, at renten vil blive sænket på næste møde til september.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation ligger tirsdag morgen i 4,34 pct. - uændret i forhold til niveauet ved dansk børslukketid mandag.

Den tiårige danske rente endte mandag uændret i 2,62 pct.

Eneste nøgletal i kalenderen er påbegyndt boligbyggeri i USA i juli samt antallet af byggetilladelser i samme måned.


.\\˙ MarketWire