Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

MT Højgaard med styrkelse af ordreporteføljen i andet kvartal

19/8 09:18

Den danske entreprenør MT Højgaard fastholder forventningerne efter andet kvartalsregnskab, der er præget af en stabil høj produktion og mange nye ordrer.

Det fremgår af regnskabet tirsdag morgen.

I andet kvartal vandt koncernen i alt nye ordrer på op til 8,1 mia. kr., som karakteriseres som et højt niveau for et enkelt kvartal.

- Forretningsenhederne vandt betydelige ordrer, og den samlede ordreportefølje giver et godt afsæt for den fremtidige udvikling med mange gode opgaver, hvor vi kan udnytte kernekompetencerne inden for anlæg, nybyggeri og renovering, udtaler selskabets topchef, Rasmus Untidt i forbindelse med regnskabet.

Ordrebeholdningen for andet kvartal havde en samlet værdi på 11,6 mia. kr., mod 12,6 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Udover ordrebeholdningen fremgår det af regnskabet, at koncernen havde vundne, men endnu ikke tildelte ordre med en værdi på 5,8 mia. kr., mod 0,9 mia. kr i 2024.

Selskabet påpeger at ordreporteføljen på 23 mia. kr. giver høj robusthed mod potentielle udsving i markedet.

Omsætningen endte på 2675 mio. kr., marginalt højere end samme kvartal sidste år på 2665 mio. kr. Selskabets forretningsenhed Enemærke & Petersen fremviste vækst, mens MT Højgaard Danmarks aktivitetsniveau faldt lidt.

- Vi fortsatte i 2. kvartal indsatsen for at konsolidere de senere års fremgang og stabilisere indtjeningen på løbende opgaver, ligesom vi tog nye skridt til at forenkle og fokusere koncernen, udtaler selskabets topchef.

På bundlinjen blev det til et overskud på 68 mio. kr. mod 52 mio. kr. året inden, hvilket skyldes et lavere underskud i ophørende aktiviteter efter salg og afvikling af de fleste internationale aktiviteter.

Forventningen til hele året om en omsætning i niveauet 10-10,5 mia. kr. med et driftsresultat på 400-450 mio. kr. fastholdes.

Tabel over MT Højgaard Holdings regnskab for andet kvartal af 2025:

Mio. kr.Q2 2025Q2 2024H1 2025H1 2024FY 2024
Omsætning2675
26655300
495810.682
EBIT100
124198
219486
Resultat af fortsættende aktiviteter
75
81146
152357
Nettoresultat68
52126
54189

MT Højgaard Holdings forventninger til 2025:

Mio. kr.Ved Q2 2025Før Q2 2025
Omsætning10.000-10.500
10.000-10.500
EBIT400-450
400-450

.\\˙ MarketWire