Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA's finansminister har 11 "meget stærke kandidater" til toppost i centralbank

19/8 17:59

Samtalerne med 11 "meget stærke kandidater" til jobbet som den næste centralbankchef i USA starter med indgangen til september.

Det fortæller USA's finansminister, Scott Bessent, tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den nuværende centralbankchef, Jerome Powell, har været under kraftig beskydning fra USA's præsident, Donald Trump, for at have fastholdt renten i USA gennem hele 2025, og flere gange har præsidenten også truet med at fyre Powell, hvis embedsperiode først udløber til maj næste år.

Trump har blandt andet kaldt Powell for "tåbe" og "idiot." I 2017 var det Trump selv, der pegede på Powell som afløser for Janet Yellen i toppen af Federal Reserve.

Og nu køres et tilsyneladende bredt felt af mulige afløsere for Jerome Powell altså i stilling

- Jeg skal mødes med dem, sandsynligvis lige før eller lige efter Labor Day, og begynde at udarbejde listen, som skal præsenteres for præsident Trump, siger Scott Bessent tirsdag ifølge AFP.

- Det er en fantastisk gruppe. Det er mennesker, der arbejder hos Federal Reserve nu eller har arbejdet hos Federal Reserve og i den private sektor, så jeg ser frem til at møde dem alle med et meget åbent sind, fortsætter han.

Ifølge flere medier indeholder listen blandt andet Michelle Bowman og Christopher Waller, der lige nu er medlemmer af ledelsen hos Federal Reserve.

Det er i øvrigt lige nu markedets klare forventning, at Federal Reserve vil sænke sin ledende rente ved et kommende rentemøde i september.

.\\˙ MarketWire