Onsdagens aviser med Novo Nordisk, Ørsted og Jyske Bank
20/8 06:32
BØRSEN
SALG AF NYE ØRSTED-AKTIER KRÆVER MASSIV RABAT, FORUDSER EKSPERTER OG ANALYTIKERE
Kursudviklingen i Ørsted kan blive afgørende for prisen på selskabets nye aktier, lyder det fra eksperter, der samtidig ser en risiko for, at kapitalrejsningen kan lokke spekulanter til aktien. (Forside, side 10-11)
COLOPLAST LÆGGER NY STRATEGI
Coloplasts midlertidige topchef, Lars Rasmussen, har for en stund droppet posten som bestyrelsesformand og er klar med en ny ledelse og snart en ny strategi, som en endnu ukendt afløser skal føre videre. (Side 8)
JYSKE BANK NYDER GODT AF BOLIGBOOM
Efter flere år som markedets mindste aktør oplever Jyske Realkredit nu fremgang og tiltrækker flere boligkunder. Direktør Lars Mørch glæder sig over at være med til boligfesten. (Side 12)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSKE BANK FÅR TO PÅBUD AF FINANSVAGTHUND FOR BRUD PÅ HVIDVASKLOV
Ifølge Finanstilsynet har Danske Bank stadig problemer med håndteringen af potentiel hvidvask og terrorfinansiering og har overtrådt flere paragraffer i loven. Eksperter kalder tilsynets påbud for ”opsigtsvækkende” og ”alarmerende” i lyset af bankens tidligere hvidvasksager. (Forside, side 4-5)
STRID OM TECHGIGANTER FORSINKER HANDELSAFTALE MELLEM EU OG USA
USA kræver opblødning i de skrappe, europæiske krav til teknologigiganterne, hvilket Europa-Kommissionen nægter. Samtidig arbejdes der på højtryk for at gøre Europa fri af teknologigiganternes spind. (Side 6)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NOVO HAR VUNDET EN NY SEJR I KAMP MOD BIOTEKSELSKAB
En dommer i Singapore er enig med Novo Nordisk i, at det er nødvendigt fortsat at indefryse flere milliarder kroner. To eksperter mener, at det kan være en vigtig sejr i slagsmålet med dr. Huang og hans biotekselskab, KBP Biosciences. (Forside, side 8-9)
JAGTEN PÅ NY TOPCHEF TIL COLOPLAST GÅR IND
Coloplast præsenterer en ny strategi til september, men det bør ikke afskrække potentielle kandidater til posten som topchef, siger selskabets midlertidige adm. direktør, Lars Rasmussen, der samtidig sætter ord på , hvor værdierne skal hentes i fremtiden. (Side 6-7)
JYSKE BANK TILFREDS TRODS TILBAGEGANG
Jyske Bank øger andelen af kunder og vil vokse yderligere de kommende år. Topchefen er klar, hvis der skulle opstå opkøbsmuligheder, men han afviser, at der er noget på vej. (Side 7)
VESTAS’ BØRSRIDT MIDT I ØRSTEDS NEDTUR PEGER PÅ NYT UDSKILNINGSLØB
Mens Ørsted-aktien er styrtdykket, ligger Vestas-aktien på et højere niveau end før Donald Trumps indsættelse. Ifølge en aktieanalytiker er det meget sigende for landvinds fremtidsudsigter i USA. (Side 11)
.\\˙ MarketWire
