Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Overblik: FLSmidth bekræfter hovedtal men underskud overrasker

20/8 12:08

Med begrænset nyhedsværdi har FLSmidth onsdag morgen offentliggjort sit endelige regnskab for andet kvartal i forlængelse af de foreløbige tal, som selskabet præsenterede allerede torsdag i sidste uge. Det skete samtidig med en justering af FLSmidths forventninger til hele 2025.

Onsdagens regnskab bekræfter i det store og hele allerede kendte tal, og kursreaktionen for ingeniøraktien begrænser sig onsdag middag til et fald på 0,6 pct. til 406 kr.

Ved fremlæggelsen af de foreløbige tal i sidste uge var reaktionen mere markant med et plus på 6,7 pct. til 403,80 kr.

EN CEMENTKLODS OM BENENE

Nyt i onsdagens regnskab er et nettounderskud på 455 mio. kr., som overrasker analytikerne, der havde ventet et noget mindre underskud på 104 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af FLSmidth selv inden offentliggørelsen af de foreløbige tal torsdag i sidste uge.

Afvigelsen relaterer sig til de ikke-fortsættende aktiviteter - cementforretningen, som FLSmidth solgte i juni. Her rapporterer FLSmidth et underskud på 715 mio. kr., mens analytikerne havde beregnet et minus på 421 mio. kr. For den fortsættende forretning - Mining - er nettooverskuddet på 260 mio. kr. og mere i flugt med analytikernes forventninger om et plus på 257 mio. kr.

Andre hovedtal bekræftes i onsdagens regnskab om end i mere præcise, ikke afrundede tal.

Det gælder ordreindgangen på 3517 mio. kr., omsætningen på 3378 mio. kr., og driftsmarginalen på EBITA-niveau på 15,5 pct. justeret, som overraskede positiv i forhold til analytikernes forventninger om en lønsomhed på 13,9 pct.

Nyt i regnskabet er EBITA-overskuddet på 513 mio. kr. justeret og 522 mio. kr. ordinært. Det justerede driftsoverskud er renset for udgifter på 50 mio. kr. til omstruktureringer og opsplitning af koncernen, men også for 59 mio. kr. i andre driftsindtægter.

TRE DIVISIONER

Efter salget af cementforretningen vil FLSmidth fremover rapportere regnskaber for for tre segmenter/divisioner: Service, Produkter og PC&V (Pumps, Cyclones & Valves), og onsdagens regnskab bekræfter også i det niveau de allerede offentliggjorte tal.

For Service rapporteres der således en omsætning på 2063 mio. kr. Den justerede driftsmargin (EBITA) bekræftes på 19,6 pct. Ordreindgangen var i andet kvartal på 2068 mio. kr.

For Produkter rapporteres en omsætning på 607 mio. kr. og en justeret EBITA-margin på minus 9,7 pct. Ordreindgangen er på 681 mio. kr.

For Pumps, Cyclones & Valves (PC&V) rapporteres en omsætning på 708 mio. kr. og en justeret EBITA-margin på 23,7 pct. Ordreindgangen var i andet kvartal på 768 mio. kr.

Analytikerne havde i deres estimater kun forholdt sig til to forretningsområder - service og produkter. De ventede en omsætning i Service på 2646 mio. kr. og en ordreindgang på 2666 mio. kr., mens de for Produkter ventede en omsætning på 1017 mio. og en ordreindgang på 842 mio. kr.

FLSmidth oplyste i det foreløbige regnskab torsdag, at ordreindgangen i PC&V gennemsnitligt ventes at fordele sig med 25 pct. for Produkter og 75 pct. for Service.

OPJUSTERER FORVENTET LØNSOMHED

Onsdag gentager FLSmidth forventningerne om en omsætning i 2025 på koncernbasis på 14,5-15 mia. kr. og en justeret lønsomhed på 15-15,5 pct. Tidligere ventede selskabet en omsætning på omkring 15 mia.kr. og en lønsomhed på 14-14,5 pct.


Tabel for FLSmidth s regnskab for andet kvartal 2025:

Mio. kr.
Q2 '35:
Q2 '25(f):
Q2 '25(e):
Q2 '24:
FY '25(e):
Omsætning
3378
3400
3663
3783
14.872
- Service
2063
2100
2646
2557
10.726
- Produkter
607
600
1017
1226
4146
- PC&V708
700
------
JUST EBITA
513
--
509497
2131
Just EBITA-margin
15,2
15,2
13,9
13,1
14,3
- Service19,6
19,6
--
--
--
- Produkter-9,7
-9,7
--
--
--
- PC&V
23,7
23,7
------
EBITA
522
--
458
434
1,932
EBITA-margin
15,5
--
12,5
11,5
13,0
-Service
19,9
--
--
--
--
-Produkter
-8,1
--
--
--
--
- PC&V
22,6
--
--
--
--
Nettoresultat
-455
--
-104
118
807
Ordreindgang
3517
3500
3508
3423
15.040
- Service2068
2100
2666
2794
11.284
- Produkter681
700
842
626
4117
- PC&V768
800
--
--
--

(f) = Afrundede foreløbige resultater offentliggjort torsdag den 14/8.

(e) = konsensus blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af FLSmidth selv - før offentliggørelse af foreløbigt regnskab og opjustering den 14/8 2025


FLSmidth s forventninger til 2025:


Ved Q2 '25:
Ved opjustering 14/8:
Ved Q1 '25 (eksklusive Cement):
Ved FY '24:
Omsætning (mia. kr.)
14,5-15,0
14,5-15,0
cirka 15,0
cirka 19
Just EBITA-margin (%)
15,0-15,5
15,0-15,5
14,0-14,5
12,5-13,0

.\\˙ MarketWire

.\\˙ MarketWire