Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gubra nedjusterer efter modvind i USA

20/8 17:25

Gubra nedjusterer forventningerne for sin kontraktforskningsforretning, CRO, som følge af et fald i omsætningen fra USA drevet af makroøkonomisk usikkerhed, der omfatter et vanskeligt finansieringsmiljø for nogle af selskabets kunder.

- Dette har resulteret i længere beslutningsfrister, skriver Gubra i en meddelelse onsdag efter lukketid.

Som følge af afmatningen i USA nedjusterer Gubra forventninger til CRO-omsætningen for hele 2025 til at ligge lidt under CRO-omsætningsniveauet i 2024, hvor den tidligere prognose lød på en omsætningsvækst på 10-20 pct.

Forventningerne til EBIT-marginen for hele 2025 for CRO-forretningen er samtidig nedjusteret til omkring 20 pct. fra tidligere ventet 25-31 pct.

Gubra nævner også, at omsætningsvæksten i CRO-forretningen blev på 12 pct. i andet kvartal.

Samlet set melder Gubra dog om en rekordudvikling i andet kvartal, da både omsætning og indtjening er hjulpet af licensaftalen for Gubamy med Abbvie og selskabets andet ben, Discovery & Partnerships.


.\\˙ MarketWire