Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk økonomi har det værre end antaget mener cheføkonom

22/8 08:15

Den tyske økonomi havde en del mindre momentum, end hvad både den foreløbige opgørelse viste, og hvad økonomerne havde ventet, i årets andet kvartal.

Det viser tal fra det statslige tyske statistikbureau.

Målt i forhold til kvartalet før, skrumpede økonomien 0,3 pct. ifølge sæsonjusterede tal. Økonomerne havde ventet en negativ vækst på 0,1 pct. ifølge tal indsamlet af Bloomberg News. Kvartalet før var væksten på positive 0,4 pct.

- Væksten i Tyskland har det værre end først antaget. Tyskerne har store alvorlige problemer med væksten. Tysk økonomi rykker sig ikke ud af flækken, og der er store udfordringer med at få gang i den tyske industrimotor, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

- Seks års stilstand har ramt tysk økonomi. Tysk økonomi er på samme niveau som i midten af 2019. Den gennemsnitlige tysker er blevet fattigere over de seneste seks år, siger Allan Sørensen.

Set i forhold til samme kvartal året før var der tale om en vækst på 0,2 pct. i det tyske bruttonationalprodukt (BNP). Her var der ventet en vækst på 0,4 pct. ifølge Bloombergs estimat. Tallet er justeret for antal arbejdsdage i kvartalet.

.\\˙ MarketWire