Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Nvidia, Rheinmetalll og Meituan

28/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

NVIDIA RAPPORTERER ROBUST VÆKST TRODS USIKRE UDSIGTER FOR KINA

Nvidia fik endnu et kvartal med stærk vækst trods markedsuro omkring efterspørgslen efter kunstig intelligens og trods usikkerhed om den kinesiske chipforretning grundet de geopolitiske spændinger mellem Washington og Beijing. Et blomstrende salg af AI-chips har hjulpet Nvidia med at modstå det tab, der er opstået i forretningen i Kina. (NVIDIA POSTS ROBUST GROWTH DESPITE UNCERTAIN CHINA OUTLOOK)

APOLLO FORLÆNGER 40 MIO. PUND VÆDDELØBSHESTE-SIKRET KREDIT TIL FODBOLD-SUPERAGENT

Amerikanske Apollo Global Management har udlånt millioner af pund med sikkerhed i aktiver som væddeløbsheste og stalde til et selskab ejet af fodbold-superagenten Kia Joorabchian. Den private kapitalgruppe fortsætter sit indtog i europæisk sport med et lån på 40 mio. pund til Joorabchians Sports Invest Holdings til en rente på 10,25 pct. (APOLLO EXTENDS £40MN IN RACEHORSE-BACKED DEBT TO FOOTBALL SUPER-AGENT)

TIDLIGERE CENTRALBANKMAND SKAL LEDE LEDELSESSKIFTE I FINTECHSELSKABET N26

En tidligere topleder i Tysklands centralbank skal stå i spidsen for landets mest værdifulde fintech, N26, som en del af et ledelsesskifte, der har til formål at løse en konflikt mellem investorer og grundlæggere. Andreas Dombret, der tidligere var medlem af Bundesbanks direktion, skal nomineres til posten som formand for N26's bestyrelse. Banken vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i den nærmeste fremtid for at formalisere forslaget. (EX-CENTRAL BANKER SET TO CHAIR FINTECH N26 IN LEADERSHIP SHAKE-UP)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

NVIDIA FORUDSIGER KØLIGERE VÆKST EFTER SALGSREKORD

Nvidia satte en frisk rekord onsdag, da verdens mest værdifulde børsnoterede virksomhed fortsatte med at udnytte den stærke efterspørgsel efter AI-computing. Men virksomhedens dystre udsigter skabte bekymring over den fremtidige efterspørgsel, hvilket sendte aktiekursen ned. (NVIDIA PREDICTS COOLER GROWTH AFTER SALES RECORD)

CRACKER BARREL-OPRØR GIVER AKTIVISTINVESTOR BLOD PÅ TANDEN

Aktivistinvestoren Sardar Biglari går nu efter Cracker Barrel på sociale medier i den seneste salve mod familierestaurantkæden. Cracker Barrels kovending med logoændringen har været en uimodståelig åbning for Biglari til at agitere mod Tennessee-kæden gennem hans investeringsfirma, der er aktionær i Cracker Barrel. (AFTER CRACKER BARREL UPROAR, ACTIVIST INVESTOR SEIZES THE MOMENT)

FLEXPORT OG BLACKROCK GÅR SAMMEN OM 250 MIO. DOLLAR FINANSIERING AF FORSYNINGSKÆDE

Den teknologifokuserede speditør Flexport går sammen med BlackRock for at fordoble en finansieringspulje til forsyningskæden til 250 mio. dollar, da toldsatser øger omkostningerne for de amerikanske detailhandlere og producenter. BlackRock stiller kapitalen, som vil blive forvaltet af Flexport, til rådighed for importører, der står over for stigende omkostninger i forsyningskæden. (FLEXPORT, BLACKROCK JOIN TO OFFER $250 MILLION IN SUPPLY CHAIN FINANCING)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

NET-ZERO BANKING ALLIANCE SUSPENDERER AKTIVITETER EFTER UDVANDRING

En klimakoalition i bankbranchen skal stemme om, hvorvidt den skal opløse sid selv, efter at have oplevet en udvandring af banker i en reaktion mod grønne initiativer. Net-Zero Banking Alliance suspenderer alle aktiviteter, mens de resterende medlemmer beslutter sig for et forslag om at opgive den medlemsbaserede struktur. (NET-ZERO BANKING ALLIANCE SUSPENDS ACTIVITIES AFTER EXODUS)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

LEGO FÅR REKORDSALG OG HOLDER BØRN - OG VOKSNE - VÆK FRA MOBILEN

Lego drager fordel af forældres ønske om at holde børn – og dem selv – væk fra smartphone. Koncernens salg steg med 12 pct., hjulpet af et stærkt salg af deres botaniske og Formel 1 Grand Prix-temasæt. Det danske legetøjsfirmas salg steg til rekordhøje 34,6 mia. kr. i første halvdel af året, hvilket er en stigning, der ligger langt foran det globale legetøjsmarked. (LEGO BUILDS RECORD SALES OF £4BN AS PARENTS STEER CHILDREN AWAY FROM SMARTPHONES)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

RHEINMETALL ÅBNER NY FABRIK TIL ARTILLERIAMMUNITION

Tysklands største forsvarsvirksomhed, Rheinmetall, planlægger at producere 350.000 granater om året på den ny fabrik i Lüneburger Heide. Der er et presserende behov for artilleriammunition. (RHEINMETALL ERÖFFNET NEUES WERK FÜR ARTILLERIEMUNITION)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

NORDLB OG LBBW ER ROBUSTE – TRODS ØKONOMISK NEDTUR

Tysklands største Landesbank, Landesbank Baden-Württemberg (LBBW) i Stuttgart, havde et solidt overskud i første halvår. NordLB øgede samtidig overskuddet før skat betydeligt i årets første seks måneder. (NORDLB UND LBBW ZEIGEN SICH ROBUST – TROTZ WIRTSCHAFTSFLAUTE)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

MEITUANS SALG SVÆKKES OG OVERSKUDDET STYRTDYKKER GRUNDET 'IRRATIONEL' PRISKRIG

Den kinesiske gigant inden for lokale on-demand-tjenester, Meituan, fik et kraftigt fald i indtjeningen i andet kvartal, da virksomheden stod over en for en dyr priskrig med Alibaba Group og JD.com. Ledelsen mener dog ikke, at virksomheden vil blive "stærkt påvirket af en kortsigtet priskrig". (MEITUAN SALES WEAKEN, PROFIT PLUMMETS AMID ‘IRRATIONAL’ DELIVERY PRICE WAR)

.\\˙ MarketWire