Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Ørsted, Sydbank og LEGO

28/8 06:32

BØRSEN

LEGO GIVER KONKURRENTER BAGHJUL MED NYT REGNSKAB

Lego trækker fra konkurrenterne Mattel og Hasbro. Topchef og analytiker giver deres bud på, hvorfor det sker. (Forside , side 4)

NOVO-TOPCHEF MIKE DOUSTDAR ER EN SJÆLDENHED I DANSK ERHVERVSLIV

Etniske minoriteter er stærkt underrepræsenteret i toppen af dansk erhvervsliv. Der er brug for et øget fokus på rekrutterings- og forfremmelsesprocesser, hvis der skal blive plads til flere minoriteter, lyder det fra professor i diversitet. (Forside, side 14)

SELSKABER BREMSER PROJEKTER I USA EFTER ØRSTED-CHOK

Vindleverandøren BSB Industry har ikke længere travlt med at opføre en fabrik i USA, hvor Ørsteds chokmelding ikke kun kvæler investeringslysten i vindindustrien, men også har fået andre dele af erhvervslivet til at ryste på hånden. (Side 12-13)

INVESTORER STRAFFER SYDBANK OG SENDER AKTIEN NED

Trods et solidt resultat sender investorerne Sydbank-aktien ned. Men faldet i Sydbanks vigtige nettorenteindtægter klinger af, spår topchef Mark Luscombe. (Side 18)

ARBEJDERNES LANDSBANK TJENER MINDRE END VENTET

Priserne går i en retning, der er god for Arbejdernes Landsbanks kunder, men som også rammer indtjeningen. Lavere renter og hård kamp om boligkunder kan mærkes. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

LEGOS FOKUS PÅ LEGESYGE VOKSNE MED TIL AT SKABE OMSÆTNINGSREKORD

Den danske legetøjsgigant LEGO præsenterede i går regnskab for årets første seks måneder. Der tegner sig et klart mønster: Det går godt. Blandt andet legelystne voksne skæpper i kassen. (Forside, side 2)

DANSKE VIRKSOMHEDER KAN NU FÅ EGEN NØGLE TIL GEFION-SUPERCOMPUTEREN

En ny aftale mellem TDC-Erhverv og selskabet bag en af verdens mest kraftige computere til kunstig intelligens skal sætte skub i innovation, forskning og brug af den nye teknologi i Danmark. (Side 6)

HANDELSAFTALE MELLEM USA OG EU FALDER I GOD JORD PÅ AKTIEMARKEDET

Det europæiske aktiemarked nærmer sig rekordkurs, mens investorerne forsøger at få overblik over den nyeste handelsaftale mellem USA og EU. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ØRSTEDS AMERIKANSKE MARERIDT

Det er ikke mere end otte år siden, at amerikansk havvind blev omtalt som et guldæg for danske virksomheder. Men for Ørsted blev eventyret en ond drøm. (Forside, side 6-7)

KAPITALFONDE KAN AFNOTERE BAVARIAN UDEN 90 PCT. AF AKTIERNE

Selv om det ikke lykkes kapitalfondene at købe 90 pct. af Bavarian Nordic, kan de stadig tvinge en afnotering igennem. Det kræver dog, at ATP er med på idéen. (Side 2)

LEGO FRÆSER GENNEM TOLDKAOS MED MASSIV VÆKST

LEGO lander endnu et rekordregnskab for første halvår. Samtidig investerer selskabet stadig milliarder i fremtiden. (Side 8-9)

.\\˙ MarketWire