Mærsk må atter se containerraterne falde: Vigtigt indeks falder for 11. uge på stribe
28/8 12:18
Priserne for at få fragtet en container til søs er dykket for 11. uge i træk.
Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container.
I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks faldet 5,8 pct. til 2119 dollar.
Indekset er i løbet af de seneste 11 uger faldet med samlet 40 pct. fra 3543 dollar.
På ruten Shanghai til Rotterdam er priserne faldet 10,5 pct. til 2661 dollar. Fragtraten på ruten fra Shanghai til Genoa er faldet 4,6 pct. til 2842 dollar, mens raterne er faldet 3,3 pct. til 2332 dollar på ruten Shanghai til Los Angeles.
Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der ligeledes baseres på spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.
.\\˙ MarketWire
