Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Kagekoncern topper let negativt marked

28/8 13:17

Den belgiske kagekoncern Lotus Bakeries topper torsdag middag det europæiske aktiemarked, hvor stemningen ellers ikke er til den søde side med er minus til det brede fælleseuropæiske Stoxx-indeks på 0,3 pct. til 553,1.

Det er fjerde dag med negativ udvikling i indekset.

Handlerne har noteret sig, at det med spænding ventede regnskab fra den amerikanske AI-gigant Nvidia onsdag aften i en vis grad dæmper noget af bekymringen for aftagende efterspørgsel efter kunstig intelligens. Men ikke desto mindre skuffede regnskabet.

Mere hjemligt ses også stærke regnskabstal fra den franske spiritusproducent Pernod Ricard.

BANK OF AMERICA LØFTER LOTUS

Lotus Bakeries stiger 6,8 pct., efter at Bank of America har løftet sin anbefaling af aktien till "køb" fra "neutral" og dertil føjet aktien til finanshusets favoritliste over små og mellemstore europæiske aktier.

I toppen af Stoxx 600-indekset har aktien selskab af franske Pernod Ricard, som har fremlagt et regnskab, som viser et lavere end ventet fald i det årlige salg og desuden forudser bedre tendenser i anden halvdel af 2025/26. Aktien stiger 5,0 pct.

Branchefæller som LVMH Moet Hennesy og italienske Davide Campari-Milano trækkes med op i indekset.

Men også bilproducenterne byder på positive procenter efter en stigning i det europæiske bilsalg på 5,9 pct. i juli, som er den største stigning 15 måneder.

Franske Renault stiger 3,8 pct. og fransk/italienske Stellantis løftes 2,0 pct.

BLANDET NVIDIA REAKTION

Inspirationen fra Nvidia rammer halvlederproducenterne på forskellig vis.

Fransk/italienske STMicroelectronics stiger 2,1 pct., hollandske ASML falder 0,9 pct., hollandske BE Semiconducter falder 0,5 pct., mens ligeledes hollandske ASM International stiger 1,3 pct.

Nvidia rapporterede resultater lidt over analytikerne estimater, men skuffede alligevel investorer, der er vant til mere voldsomme resultater. AI-markedets prognose udelukkede også potentielt salg til Kina fra prognosen på grund af politisk usikkerhed.

DRAX UNDER LUP

Største fald blandt de europæiske aktier noteres for britiske Drax, som er beskæftiget med produktion af bioenergi. Aktien falder 9,9 pct. efter meddelelse om, at de britiske finansmyndigheder, FCA, har indledt undersøgelse af såvel selskabets oplysninger om tilgangen af biomasse som af regnskaberne fre januar 2022 og frem til marts i år.

.\\˙ MarketWire