Novo Nordisk trækker nyansættelser tilbage
28/8 13:54
Novo Nordisk har meddelt en række nye medarbejdere, der stod til at starte deres nye job, at de ikke er ansat alligevel.
Det bekræfter den danske medicinalkæmpe over for Finans.
- Som vi tidligere har kommunikeret, har vi valgt at stoppe alle ansættelser, der ikke er kritisk nødvendige for virksomhedens drift. Dette omfatter desværre også en række nyansættelser i Danmark, hvor kandidaterne har fået tilbudt jobbet, men endnu ikke er begyndt i stillingen, oplyser Novo Nordisk til Finans.
Kandidaterne vil blive kompenseret med en måneds løn ud over deres opsigelsesvarsel samt tilbud på et "outplacement-forløb", skriver Novo videre til Finans.
.\\˙ MarketWire
