Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Kagekoncern og flere danske selskaber toppede let negativt marked

28/8 17:55

Den belgiske kagekoncern Lotus Bakeries lukkede torsdag tæt på toppen af det europæiske aktiemarked, hvor stemningen ellers ikke var til den søde side med et minus til det brede fælleseuropæiske Stoxx-indeks på 0,2 pct. til 553,67.

Det var fjerde dag med negativ udvikling i indekset.

Men allerøverst sluttede danske Ørsted med en stigning på 5,6 pct. - især efter beretning om amerikanske storkøb af selskabets aktier.

BANK OF AMERICA LØFTER LOTUS

Lotus Bakeries steg 5,1 pct., efter at Bank of America løftede sin anbefaling af aktien till "køb" fra "neutral" og dertil føjede aktien til finanshusets favoritliste over små og mellemstore europæiske aktier.

I toppen af Stoxx 600-indekset havde aktien selskab af danske Zealand Pharma med et plus på 4,1 pct. og NKT, som steg 4,0 pct.

BEDSTE BILSALG I 15

Bilproducenterne bød på positive procenter efter en stigning i det europæiske bilsalg på 5,9 pct. i juli, som er den største stigning 15 måneder.

Franske Renault steg 3,6 pct., og fransk/italienske Stellantis blev løftet 0,5 pct. i Paris

DAGENS DERPÅ EFTER NVIDIA

Amerikanske Nvidia rapporterede onsdag aften et sæt med spænding ventede resultater lidt over analytikerne estimater, men skuffede alligevel investorer, der er vant til noget mere voldsomt. AI-gigantens prognose udelukkede også potentielt salg til Kina fra sin kvartalsprognosen på grund af politisk usikkerhed.

Inspirationen fra Nvidia ramte de europæiske halvlederproducenterne på forskellig vis.

Fransk/italienske STMicroelectronics steg 2,3 pct., hollandske ASML faldt 0,9 pct., hollandske BE Semiconducter sluttede i status quo, mens ligeledes hollandske ASM International steg 3,7pct.

DRAX UNDER LUP

Blandt de største fald i det europæiske indeks sås britiske Drax, som er beskæftiget med produktion af bioenergi. Aktien faldt hele 8,5 pct. efter meddelelse om, at de britiske finansmyndigheder, FCA, har indledt undersøgelse af såvel selskabets oplysninger om tilgangen af biomasse som af regnskaberne fra januar 2022 og frem til marts i år.

.\\˙ MarketWire