Fredagens aviser med Novo Nordisk, Mærsk og Bavarian
29/8 06:32
BØRSEN
ØKONOMISK PLAN BLIVER UDEN SKATTELETTELSER – VALGTAKTIK SPÆNDER BEN
En stor økonomisk plan har svære vækstbetingelser, fordi et folketingsvalg allerede præger regeringens indre dynamik. Planen kommer hverken til at indeholde nye personskattelettelser eller et pensionsopgør. (Forside, side 6-7)
NOVO NORDISK RISIKERER AT MISTE FORSPRING I PILLEKAPLØB
Ny godkendelsesproces hos de amerikanske sundhedsmyndigheder kan fjerne Novo Nordisks forspring på vægttabspiller i landet. (Side 4)
ARLA SPÅR STABILT SALG AF DYRE MÆRKEVARER
På et marked, hvor mange forbrugere er usikre og oplever, at alt er steget, og de derfor gerne vil spare, mistede mejerikoncernen Arla i første halvår 1,5 pct. af salget af de vigtige og lidt dyrere mærkevarer. (Side 12)
NYE REGLER GØR MEDARBEJDERAKTIER MERE ATTRAKTIVE
Langt flere virksomheder end hidtil vil kunne anvende lempelige skatteregler, når de tildeler deres medarbejdere aktier. (Side 14-15)
A.P. MØLLER-MÆRSK STYRER MOD MULIG AFNOTERING
A.P. Møller Holding styrer Mærsk-aktien mod en mulig afnotering, lyder spekulationen fra investorer, der peger på flere forhold, der taler for det scenarie. A.P. Møller Holding vil hverken be- eller afkræfte spekulationerne. (Side 16-17)
JAPANSK INVESTOR ER TRUMPS NYE ALLIEREDE
Med sin kompromisløse investeringsstil og store løfter om fremtidens AI har japanske Masayoshi Son cementeret sig som en central udenlandsk investor i USA. (Side 20)
VELLIV MELDER OM REKORDRESULTAT
Et bedre resultat i forsikringsforretningen er medvirkende til, at bundlinjen vokser markant hos Velliv. (Side 22)
SAXO MENER DET ER FOR KOMPLICERET AT DRIVE FORRETNING I KINA
Saxo Bank har lukket ned for sine kontorer i Kina og fokuserer kun på lande, der har orden i penalhuset. Exitet fra Kina betyder nedjusterede forventninger til 2025. (Side 23)
FYNSK BANKFUSION KAN ENDE UDEN EN AFTALE
Fynske Bank er blevet storaktionær i Nordfyns Bank. Ifølge bankekspert kan banken arbejde henimod at blokere rivalen Middelfart Sparekasses opkøbsforsøg. (Side 27)
FINTECH-KOMET SATSER PÅ NYE VEJE TIL VÆKST
For at få salget til at vokse hurtigere tager Pleo fat i en række store spillere med masser af kunder for at lave partnerskabsaftaler. (Side 30-31)
BERLINGSKE BUSINESS
EKSPERTER OVERRASKEDE OVER AKTIESTUNT I BAVARIAN NORDIC-SAG
Studerende på handelshøjskolerne kommer i mange år frem til at diskutere den kontroversielle manøvre, som to store europæiske kapitalfonde kan være på vej til at bruge for at skubbe mindretalsaktionærer ud. Det siger to danske professorer, som kalder metoden lovlig, men også usædvanlig barsk. (Forside, side 8-9)
NOVO NORDISK FYRER NYANSATTE – ER BLEVET BEDT OM AT BLIVE VÆK
Medicinalkæmpen Novo Nordisk har bedt alle nyansatte per 1. september om at blive væk. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
HØJE PRISER SENDER ARLAS OMSÆTNING TIL REKORD
Arla har fået den bedste start på regnskabsåret nogensinde. Blandt andet har mangel på mælk sendt priserne endnu højere op. (Forside, side 6-7)
BANKER KAN SE FREM TIL MÆRKBAR BESPARELSE
Den lavere elafgift gavner også bankerne. Jyske Bank kan eksempelvis se frem til en afgiftsnedsættelse på flere millioner kroner. (Side 2)
DLG MÅ TRÆFFE BÅDE NØDVENDIGE OG SVÆRE BESLUTNINGER
DLG Group skal vende udviklingen og transformere, så der kan trækkes omkostninger for 1 mia. kr. ud. Det kan ses i et nyt halvårsregnskab med indtjeningsdyk og nedskrivning i et proteinselskab. (Side 4)
FAGFORENINGER ADVARER OM MISTRIVSEL OG MEDARBEJDERFLUGT I NOVO NORDISK
Uvisheden om en eventuel fyringsrunde i medicinalgiganten kan være skadelig både for medarbejdernes mentale helbred og for virksomhedens produktivitet. (Side 8-9)
.\\˙ MarketWire
