Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk sænkes til "sælg" hos polsk finanshus

29/8 07:44

Det polske finanshus PM Pekao vender helt rundt i forhold til Mærsk og anbefaler nu at sælge aktien.

Tidligere var anbefalingen "køb".

Kursmålet er desuden sat ned til 10.889 kr. fra 15.017 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Ændringen er dateret 28. august, hvor Kinas største containerrederi Cosco Shipping Holdings i øvrigt skuffede med resultaterne i andet kvartal.

Afvigelsen i forhold til analytikernes forventninger skyldes udviklingen på ruterne over Stillehavet, hvor både rater, volumen og driftsomkostninger afviger i negativ retning.

Det vurderer finanshuset Goldman Sachs ifølge Bloomberg News.

Aktien i det Hongkong-noterede Cosco Shipping falder fredag 5,3 pct. efter regnskabet.

I første halvår øgede containerrederiet ellers overskuddet med 3,9 pct. til 17,54 mia. yuan svarende til 15,8 mia. kr.

Rederiet løftede i halvåret omsætningen med 7,8 pct. til 109,10 mia. yuan, og driftsresultatet, EBIT, steg 3,40 pct.

- Fremadrettet forventes containerfragtbranchen at forblive kompleks og ustabil. Dominoeffekten af økonomiske og handelspolitiske tiltag kombineret med vedvarende geopolitiske spændinger, omlægningen af konkurrencesituationen som følge af teknologisk og grøn omstilling samt hyppige uforudsete begivenheder kan alle få stor indflydelse på den samlede markedsudvikling, skriver Cosco Shipping.

Mærsk B faldt torsdag 1,2 pct. til 13.340 kr.

.\\˙ MarketWire