Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Huspriserne får et nøk op i regeringens Økonomisk Redegørelse

29/8 09:27

Udviklingen i huspriserne får et skub op af regeringen i Økonomisk Redegørelse i forhold til den forrige redegørelse fra maj.

Regeringen skønner nu, at huspriserne er vil stige 4,7 pct. i år og 3,2 pct. til næste år mod tidligere 3,6 pct. og 3,0 pct.

Dermed skønnes det, at en øget økonomisk usikkerhed som følge af USA's toldforhøjelser har umiddelbart ikke sat præg på boligmarkedet, hvor fremgangen fra 2024 er fortsat i starten af året.

- Højere indkomster og lavere renter øger boligkøbernes mulighed for at finansiere boligkøb og understøtter efterspørgslen efter ejerboliger. Stigende indkomster ventes at bidrage til fortsat fremgang i resten af 2025 og i 2026. Væksten i huspriserne i 2026 skønnes dog at blive mere moderat end over de seneste tolv måneder, da boligrenterne ikke ventes at falde yderligere. Medvinden fra lavere renter på boligmarkedet ventes således at løje af, fremgår det af Økonomisk Redegørelse for august.

Fremgangen til næste år "er omtrent på niveau med den skønnede vækst i indkomsterne, og overordnet set er boligmarkedet ikke præget af store ubalancer", fremgår det.

At huspriserne stiger mere end tidligere antaget, skyldes da også, at de højere indkomster og lavere renter øger boligkøbernes mulighed for at finansiere boligkøb og understøtter efterspørgslen efter ejerboliger.

.\\˙ MarketWire