Aktiechef: Stigende kerneinflation bidrager næppe til negativ stemning på aktiemarkedet
29/8 15:08
Nye tal om den amerikanske inflation ventes ikke at påvirke det amerikanske aktiemarked besynderligt, selv om kerneinflationen steg til det højeste niveau i fem måneder.
Det vurderer Philip Jagd, der er aktiechef hos Sampension, i en kommentar til de nye tal for den amerikanske inflation.
Fredagens inflationstal viser, at kerneinflationen steg med 2,9 pct. i juli sammenlignet med samme måned året forinden.
Inflationstallet er det foretrukne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der har et mål om en inflation på omkring 2,0 pct.
- Den lidt højere inflation kan trække de lange renter højere, men bliver næppe den store forskrækkelse for aktiemarkedet, der føler sig overbevist om, at den amerikanske centralbank, FeD, har dets ryg på den korte bane med et par rentenedsættelser i år, siger Philip Jagd.
- Som investor skal man have stort fokus på, om markedet mere bredt begynder at miste tillid til Feds styring af økonomien pga. den genfundne lempelighed i fastsættelsen af den korte styringsrente. Det kan vise sig ved en tydeligt stejlere rentekurve. Sker det, kan det blive problematisk for aktier, men indtil da skaber lidt inflation ingen ko på isen for aktier, fortsætter han.
.\\˙ MarketWire
