Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Autodesk stiger i den tidlige handel fredag efter stærkt andet kvartal

29/8 16:24

Den amerikanske softwarevirksomhed Autodesk stiger med 8 pct. i den tidlige handel fredag, efter selskabet torsdag præsenterede regnskab for andet kvartal, der overgik analytikernes forventninger.

Det skriver Bloomberg News.

Autodesk præsenterede efter amerikansk børslukning torsdag regnskab for det forskudte andet kvartal. Selskabet kunne her præsentere en stigning i omsætning på 17 pct. til 1,76 mia. dollar, sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig slår det analytikernes forventning om en omsætning på 1,72 mia. dollar.

Faktureringer viste en markant fremgang på 35 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, og lander samlet på 1,68 mia. dollar mod analytikernes ventede 1,56 mia. dollar.

Resultaterne får i samme ombæring selskabet til at opjustere forventningerne til året. Der ventes nu en omsætning i niveauet 7,03-7,08 mia. dollar fra førhen 6,93-7,0 mia. dollar. Analytikernes forventning er 6,97 mia. dollar.

Faktureringer overgår også analytikernes estimater, og opjusteres til 7,36-7,45 mia. dollar, fra førhen 7,16-7,31 mia. dollar. Analytikerne estimerer 6,91 mia. dollar.

Autodesk-aktien stiger med 8 pct. til 311,7 dollar fredag.

.\\˙ MarketWire