Danske Bank ser modvind til NNIT grundet spareplaner i Novo
2/9 10:00
It-selskabet NNIT har modvind fra både USA og fra Novo Nordisk. Og det får Danske Bank til at save en tier af kursmålet, så det nu er på 80 kr.
- NNIT oplever fortsat modvind på grund af usikkerhed omkring forbrugsmønstre inden for life science. Dette skyldes både politisk modvind i USA og Novo Nordisks reduktion af omkostningsbasen, skriver banken i en analyse.
Hvor de langsigtede udsigter for aktien er uændrede, mener bankens analytiker Poul Ernst Jessen, at der fortsat er udfordringer på kort sigt.
- Vi mener, at life science-markedet fortsat er udfordrende, da de europæiske virksomheders villighed til at bruge penge dæmpes af amerikansk politik, forbrugslysten i Kina udfordres af internationale lægemidler, og Novo Nordisk fokuserer på omkostningsoptimering, skriver han om reduktionen i kurspotentialet.
I 2024 tegnede Novo sig for 11,5 pct. af omsætningen i NNIT, hvilket var en stigning fra 10,3 pct. året før.
NNIT har allerede nedjusteret sine forventninger til vækst og omsætning for regnskabsåret til den organiske omsætningsvækst til 0-5 pct. i maj fra 7-10 pct.
- Da Novo Nordisk har øget sit fokus på omkostninger og det ugunstige valutamix, sænker vi vores model til den meget lave ende af forventningerne, påpeger Danske Bank.
Købsanbefalingen gentages.
NNIT falder 1,9 pct. tirsdaf formiddag til 62,10 kr.
.\\˙ MarketWire
