Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

England nærmer sig forbud mod salg af energidrik til børn

3/9 11:42

Det skal være forbudt at sælge energidrikke såsom Red Bull og Monster til børn under 16 år i England.

Sådan lyder udspillet fra den britiske regering, der er blevet præsenteret onsdag.

Der vil nu blive igangsat en undersøgelse, der hen over 12 uger skal indsamle viden fra eksperter, offentligheden, butikker og producenter.

Bliver forbuddet til virkelighed kan det ramme bryggerier som blandt andet Carlsberg, der via sit britiske opkøb Britvic, står for salget af energidrikken Rockstar på det britiske marked.

Ifølge de nuværende regler i England skal alle energidrikke, som indeholder mere en 150 mg koffein per liter, markeres med en advarsel, der fortæller, at produktet ikke egner sig til børn.

Carlsberg-aktien er i løbet af formiddagen faldet yderligere tilbage og ligger ved middagstid nede med omkring 1,2 pct. i 775,60 kr.

Den hollandske gigant Heineken falder også til bunds i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Heineken kunne i foråret meddele, at selskabet havde købt en andel af energidrik-producenten Tenzing, der er fjerdestørst på det britiske marked.

Aktien ligger ved middagstid 2,1 pct. lavere.

.\\˙ MarketWire