Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stort rederi køber sig ind i Torm: Det er ikke tale om et overtagelsestilbud

3/9 16:30

Rederiet Hafnia, der er på vej til at købe en stor bid af det danske tørlastrederi Torm, betaler omkring 2 mia. kr. for at blive en lagsigtet ejer. Oveni betegnes det danske rederi som" et veldrevet selskab med en flåde af høj kvalitet".

Der er dog ikke umiddelbart truffet en beslutning om, at der skal købes mere i Torm - men det modsatte er heller ikke tilfældet:

- Med hensyn til den langsigtede position som aktionær i Torm mener Hafnia generelt, at konsolidering er positivt for tankindustrien, men har ikke truffet nogen beslutninger i denne henseende, skriver Hafnia om aktiekøbet.

Inden de omkring 14,1 mio. aktier kan skifte ejermand fra Torms storaktionær Oaktree, der sælger, og til Hafnia, skal transaktionen gennem de sædvanlige skridt som blandt andet godkendelse af myndighederne. Derfor er der ikke sat dato på, hvornår handlen ventes at finde sted. Kun at aktierne sælges til 22 dollar per styk og andrager den nette sum af mere en 311 mio. dollar eller næsten 2 mia. kr.

Men Hafnia oplyser dog, at tilbuddet ikke skal ses som en mulighed for at overtage Torm:

- For at undgå tvivl, i det omfang der finder en sådan transaktion sted, vil den ikke blive struktureret som et tilbud på Torm i henhold til den britiske "Takeover Code", oplyser Hafnia.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, siger, at købet åbner for spekulationer om en kommende overtagelse:

- Når det netop er en "industriel køber" som Hafnia, så åbner det op for spekulationer om, hvorvidt der kunne være en konsolidering og måske en fusion på vej eller i det mindste at der er god værdi i den nuværende prisfastsættelse, skriver Per Hansen i en kommentar til MarketWire.

Hafnia er en af verdens største operatører af produkt- og kemikalietankskibe og opererer over 200 skibe.

.\\˙ MarketWire