Investeringsøkonom: Ørsteds nedjustering er uheldig timing
5/9 08:08
Ørsteds nedjustering kunne næsten ikke komme på et mere ubelejligt tidspunkt - godt en time inden, at den danske energikæmpe formelt skal have lov af sine aktionærer til at rejse 60 mia. kr. i ny kapital.
Det skriver Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar.
- Det er ikke en meget stor, men en uheldig nedjustering. Det er kapitalmæssigt højspændte tider, og Ørsted er formentlig alene af den grund i højeste alarmberedskab med hensyn til løbende at guide helt præcist. Det er ikke en meget stor katastrofe, men det er timingmæssigt meget skidt. Også selv om man - og Ørsted - ikke er herre over hvor meget det blæser, lyder det fra Per Hansen.
Ørsted venter nu en driftsindtjening (EBITDA) før partnerskaber på 24-27 mia. kr. mod tidligere 25-28 mia. kr.
Nedjusteringen skyldes ifølge Ørsted lavere vindhastigheder end ventet samt forsinkelser på projektet Greater Changhua 2b i Taiwan.
.\\˙ MarketWire
