Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med Jyske Bank, Novo Nordisk og TDC

8/9 07:16

BØRSEN

TELEGIGANT UNDER KRITIK

Telegiganten TDC har stævnet den danske stat i et søgsmål vedrørende det tidligere påbud om at skifte udstyr fra Huawei. Stævningen møder kritik, da de fleste vestlige teleudbydere i forvejen undlader at benytte kinesisk infrastruktur. (Forside +6+7)

INVESTOR STORKØBER NOVO

På trods af at han ikke længere opfatter det som en kvalitetsaktie, har den norske investor Øyvind Fjell købt Novo-aktier for et trecifret millionbeløb. Øyvind, som tidligere har været aktionær i Novo, pointerer, at med den nuværende aktiekurs er rimelige resultater nok til at vende kursen. (Side 10)

DET GRÅ GULD DOMINERER STADIG C25-BESTYRELSERNE

En ny rapport fra rekrutteringsfirmaet Heidrick and Struggles viser, at de danske elitevirksomheder især vælger nye bestyrelsesmedlemmer, som er over 55 år. Dermed er Danmark det dårligste af de nordiske lande til at ansætte yngre profiler i bestyrelser. (Side 4)

DANSKE DESIGNKLASSIKERE SKAL VÆRE VERDENSKENDTE

Det finske firma Vita, som både ejer både Royal Copenhagen og Georg Jensen, vil gøre deres brands verdenskendte. Den nye direktør, Daniel Lalonde, vil satse på at finde væksten i det japanske og kinesiske marked. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JYSKE BANKS TOPCHEF ROSER FORGÆNGER

I et længere interview roser den nuværende direktør i Jyske Bank, Lars Stensgaard Mørch, den tidligere direktør, Anders Dam, som han konstaterer har siddet lige så lang tid på posten, som Alex Ferguson sad på trænerposten i United. (Side 20+21)

BERLINGSKE BUSINESS

PROVENUET FRA REGISTRERINGSAFGIFTEN FALDER

På blot fem år er provenuet fra registreringsafgiften faldet fra 18,6 mia. til 5,9 mia. grundet danskernes storkøb af elbiler. Alligevel er mængden af medarbejdere som er ansat til at afkræve afgiften steget, på trods af regeringens erklærede fokus om at nedbringe antallet af offentligt ansatte. (Side 4)

GOOGLE BAKKER OP OM DANSK VERIFIKATIONSAPP

I løbet af næste år påkræves det, at danskere i højere grad vil skulle bekræfte alder gennem en officiel app. Den amerikanske techgigant Google udtrykker begejstring for løsningen, men har samtidig frabedt sig at lignende producerer indføres på deres tjenester. (Side 6)

PENSIONSKASSER MØRKLÆGGER TDC FIASKO

De danske pensionskasser ATP, PFA og PKA var alle med i budrunden, da de købte TDC sammen med australske Macquarie. Alle tre pensionskasser er nu på vej ud af det kuldsejlede projekt, men størrelsen af tabene er stadig ikke blevet offentliggjort. (Side 8+9)

.\\˙ MarketWire