Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kopibegrænsning af Novos og Eli Lillys vægttabsmidler er på vej i Ohio

8/9 15:41

Den amerikanske stat Ohio tager nu skridt til strammere reguleringen af, hvordan nogle store apoteker i staten må fremstille kopimedicin, herunder kopier af vægttabsmedicin. Det skal ske ved at sætte regler op for, hvor meget de må producere ad gangen.

Det skriver Reuters.

Dette skridt kan have konsekvenser for online telehealth-virksomheder, der er afhængige af apoteker i Ohio, der producerer kopier i specialiserede doser, herunder et i staten, der ejes af telehealth-selskabet Hims and Hers.

Kopiselskabernes fik en opblomstring, da der var knaphed på fedmemedicin, da hverken Novo Nordisk eller Eli Lilly kunne følge med efterspørgslen på henholdsvis Wegovy og Zepbound. Under manglen blev kopierne anslået til at være steget til millioner af doser. Og både Novo og Lilly mener ikke, at produktionen efterfølgende er lovlig.

Ohio Board of Pharmacy oplyser, at en ny regulering vil målrette de partier, som store apoteker producerer i forventning om recepter, og begrænse dem til 250 enheder af et lægemiddel ad gangen. Den gælder for dem, der fremstiller sterile injicerbare lægemidler, herunder de populære vægttabsmediciner.

- Det er meningen, at produktionen er patientspecifik og ikke masseproduktion af disse lægemidler, som en producent typisk ville gøre, siger en talsmand for Ohio Board of Pharmacy til Reuters.

For injicerbare vægttabsmidler repræsenterer hver enhed et hætteglas.

REGEL FORVENTES INDEN ÅRETS UDGANG

Ohio-reglen, der forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2025 med en etårig frist for virksomheder til at overholde den.

Hims har ejet et apotek i Ohio siden 2020, og sidste år meddelte selskabet i en pressemeddelelse, at det planlægger at bruge det til at imødekomme den nationale efterspørgsel efter behandlinger.

Virksomhedens omsætning i 2024 var 1,48 mia. dollar, hvoraf de 19 pct. kom fra vægttabsmedicin.

.\\˙ MarketWire