Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Equinor overvejer at kombinere grønne aktiver med Ørsted

10/9 13:36

Ørsted har fået en udstrakt hånd fra storaktionæren Equinor, da bestyrelsesformand Jon Erik Reinhardsen, siger, at virksomheden har et "åbent sind" omkring strukturen i sit partnerskab med den danske vindmølleudvikler.

Bestyrelsesformanden peger bl.a. på muligheden for at kombinere deres vedvarende energiaktiver.

Det skaber umiddelbart glæde på børsen, hvor Ørsted-aktien løftes med 5,1 pct. til 213,40 kr. Før meldingen lå aktien med en stigning på 0,8 pct.

At kombinere de to virksomheders vindaktiver "er en af mange muligheder", siger Reinhardsen i et interview i forbindelse med Pareto Securities energikonference i Oslo, skriver Bloomberg News.

- Vi vil altid overveje, hvad der er optimalt for vores aktionærer med hensyn til, hvilken struktur der er bedst egnet her, siger Equinors bestyrelsesformand, der er åben over for i hvilken form, det ender.

Equinor sagde tidligere på måneden, at selskabet planlægger at bevare sin ejerandel på 10 pct. i Ørsted ved at tegne nye aktier for op til 6 mia. kr.

Tilsagnet kommer på trods af, at værdien af den norske energikæmpes investering er styrtdykket, efter at Trump-administrationen beordrede et stop for opførelsen af Ørsteds Revolution Wind Farm - et projekt til 6,3 mia. dollar ud for Rhode Islands kyst, der var tæt på at være færdigbygget.


.\\˙ MarketWire