USA: Producentpriser faldt overraskende i august
10/9 14:34
Producentpriserne i USA faldt i august med 0,1 pct. i forhold til måneden før, mens de steg 2,6 pct. på årsbasis.
Økonomerne adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 0,3 pct. på månedsbasis og 3,3 pct. på årsbasis.
Ser man på udviklingen eksklusive fødevarer og energi, også kaldet kerneproducentpriserne, var den årlige stigningstakt på 2,8 pct.
Her var der ventet en stigningstakt på 3,5 pct. på årsbasis.
I juli steg kerneproducentpriserne med reviderede 3,4 pct.
.\\˙ MarketWire
