Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina overvejer hjælpende hånd for nær 900 mia. kr. til lokale regeringer

11/9 09:23

Den kinesiske regering tygger på at give en hjælpende hånd til sine lokale regeringer med ubetalte regninger.

Derfor overvejer regeringen i Beijing at tage fat i blandt andet statsejede banker for at sikre 1000 mia. yuan til de lokale regeringer med efterslæb, fortæller kilder til Bloomberg News.

Beløbet svarer til 896 mia. kr.

Det er gæld til private udlånere, som de lokale regeringer i Kina har fået opbygget. Det skal afhjælpes gennem lånet på 1000 mia. yuan, og øvelsen ventes gennemført inden 2027, oplyser kilderne.

I en tale fra februar, der blev offentliggjort i sidste måned, fortalte præsident Xi Jinping, at efterslæbet med gæld risikerer at skade folkets tillid til myndighederne, og at de ubetalte regninger kan "hæmme" de ramte forretninger i den nødlidende private sektor med skade på "samfundet som helhed" til følge.

Et lån på 1000 mia. yuan udgør en tiendedel af de lokale regeringers samlede gæld. Den samlede gæld på 10.000 mia. yuan udgør 7 pct. af Kinas BNP, viser en beregning fra økonom David Li Daokui ifølge Bloomberg News.

I løbet af de seneste måneder har de kinesiske myndigheder instrueret landets større banker i at udstede kortsigtede lån til de lokale regeringer for at afvikle gammel gæld.

Flere kinesiske banker kæmper med at være profitable efter igennem en årrække at have stillet billige lån til rådighed for at løfte økonomien. Samtidig lider bankernes balance under en voksende mængde af dårlige lån. I første halvår af 2025 nedskrev Kinas fem største kommercielle banker ifølge Bloomberg News udlån for 3510 mia. yuan.

.\\˙ MarketWire