Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB skruer lidt op for vækstforventningerne

11/9 14:22

Den Europæiske Centralbank, ECB, skruer lidt op for sine forventninger til væksten i år. Det fremgår af september-prognosen fra centralbanken, der kvartalsvist redegør for de økonomiske udsigter.

Og der er umiddelbart tale om små ændringer i bankens ansattes kvartårlige opdatering af estimaterne, som stadig tegner konturerne af en afdæmpet økonomisk udvikling for de kommende år.

Bruttonationalproduktet, BNP, ventes i år at vokse med 1,2 pct., faldende til nu 1 pct. i 2026, hvorefter den tiltager til 1,3 pct. i 2027.

Ved den seneste opgørelse i juni estimerede ECB vækstrater på 0,9 pct, 1,1 pct. og 1,3 pct. for årene 2025-2027.

AFTAGENDE INFLATION

Inflationen ventes i år at være 2,1 pct. I 2026 ventes prisstigningstakten at aftage til 1,7 pct., hvorefter den tiltager 1,9 pct. i 2027.

I juni estimerede ECB inflationsrater på 2,0 pct., 1,6 pct. og 2,0 pct. for årene 2025-2027.

Opgjort eksklusive energi og fødevarer, den såkaldte kerneinflation, ventes der stigningstakter på 2,4 pct. i år, 1,9 pct. i 2026 og 1,8 pct. i 2027 mod tidligere henholdsvis 2,4 pct., 1,9 pct. og 1,9 pct. i perioden 2025-27.


.\\˙ MarketWire