Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hyundai må udskyde opførelse af batterifabrik i Georgia efter razzia

11/9 17:59

Opførelsen af en batterifabrik i Georgia bliver mindst to til tre måneder forsinket, oplyser sydkoreanske Hyundai Motor til Bloomberg News. Årsagen er mandskabsmangel, efter at de amerikanske immigrationsmyndigheder har været på razzia på fabrikken i sidste uge.

Batterifabrikken drives af Hyundai sammen med LG Energy Solution, og investeringen er en af de største udenlandske investeringer i Georgia.

Ved myndighedernes razzia blev 475 arbejdere tilbageholdt, hovedsageligt sydkoreanere, og sagen gav anledning til diplomatiske skridt fra Sydkorea, der sendte personale til området.

Samtidig har razziaen skabt usikkerhed. LG Energy Solution oplever forstyrrelser flere steder på tværs af USA, og sydkoreanske medarbejdere bakker ud af deres opgaver på grund af frygt for myndighederne, skriver Bloomberg.

.\\˙ MarketWire