Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Ørsted, DSV og Novo Nordisk

12/9 06:32

BØRSEN

DSV FÅR MERE UD AF SCHENKER END VENTET

Analytikere regner med positive overraskelser i DSV. Flere mener, at DSV har sat konservative mål for, hvad den kan få ud af integrationen af DB Schenker. Det vil markedet holde skarpt øje med i tredje kvartal. (Side 4)

USA’S INDENRIGSMINISTER HAR SKABT KAOS FOR ØRSTED

Trump-administrationen, med indenrigsminister, Doug Burgum, i spidsen, satte en stopper for Ørsteds havvindmølleprojekt Revolution Wind, trods alle tilladelser. Projektet skulle stå færdigt næste år. Doug Burgum begrundede beslutningen med frygten for, at havvindmølleparker kan svække det amerikanske forsvar. (Side 10)

INFLATIONEN STIGER I USA

Selvom inflationen stiger, forventer markedet, at den amerikanske centralbank vil sætte renten ned på det kommende rentemøde i næste uge. (Side 16)

NOVO SLÅR NED PÅ HJEMMEARBEJDE: MØDEPLIGT FEM DAGE OM UGEN

Novo Nordisk vil slå ned på hjemmearbejde og indføre nye regler om fysisk mødepligt. Reglerne indebærer, at ansatte som udgangspunkt skal møde op på arbejdspladsen fem dage om ugen. (Side 20)

BAVARIAN-INVESTOR SÆLGER IKKE UNDER KURS 400

Hvis Bavarian Nordic skal sælges, kræver Asset Advisor Fondsmæglerselskab mindst kurs 400. Selskabet har regnet på aktien og ser en værdi langt over kapitalfondenes nuværende bud. (Side 36-37)


BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK SÆNKEDE AMBITIONSNIVEAU I HVIDVASKPLAN

I 2024 meddelte Danske Bank, at man var i mål med en vigtig genoprettelsesplan efter den hvidvaskskandale, der sendte banken ud i årtiers stormvejr. Men ifølge konsulenter var der forud for annonceringen blevet slækket på kravene til planen. Danske Bank afviser kritikken. (Forside, side 4-5)

NOVO ÅBNER DØREN FOR FLERE BESPARELSER

Novo Nordisk-topchef Mike Doustdar har revet plastret af, fyrer 9000 Novo-ansatte og åbner døren for flere besparelser. Det er dog en balancegang. (Side 2)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE VIRKSOMHEDER BØR SE PÅ RUMMARKED

Om 10 år udgør rumindustrien et globalt marked på 11.500 mia. kr., vurderer eksperter. Og det er nu, at danske virksomheder skal gribe ud efter alle de mange milliarder, lyder opfordringen fra Industriens Fond. SIDE 6-7)

MASSEFYRING GIVER TRAVLHED HOS FAGFORENINGEN

9000 Novo-ansatte venter på en skæbnesvanger besked. Men mens de venter, breder utrygheden sig, advarer fagforeninger. (Side 4)

STRAFTOLD KOSTER HOS DANISH CROWN

Den danske slagterigigant Danish Crown kæmper for at afsætte varer fra griseslagtning til andre markeder, efter at Kina har lagt øget told på import fra Europa. (Side 5)

NYKREDIT SLAGTER 43 PCT. AF FILIALERNE

Nykredit lukker en stor del af koncernens filialer og indfører et todelt brand i de fleste af dem, der bibeholdes. Samtidig har direktionen sat det nye ledelseshold, der skal sikre, at koncernen indfrier det fulde potentiale efter opkøbet af Spar Nord. (Side 5)

STORAKTIONÆR FRIER TIL ØRSTED MIDT I KRISE

Norske Equinor signalerer i stigende grad interesse for et større samarbejde med Ørsted, mens den danske energigigant befinder sig i en historisk tumultarisk tid. En fusion er dog næppe lige om hjørnet. (Side 8-9)

.\\˙ MarketWire