Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kinesiske aktier stiger beskedent i afdæmpet marked med lukket i Tokyo

15/9 06:38

Med en national japansk helligdag, hvor de ældre vises respekt, kører de asiatiske aktiemarkeder mandag med et lidt mere afdæmpet blus end normalt.

Der er generelt små udsving på de åbne markeder, og MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsregionen uden for Japan ligger fladt mandag morgen.

De kinesiske markeder nyder godt af tiltagende stimulusforventninger efter skuffende nøgletal for detailsalget og industriproduktionen i Kina.

Investorerne ser også ind i en uge, hvor der er store forventninger om pengepolitiske lempelser fra flere sider af.

Onsdag ventes den amerikanske centralbank at sænke renten. Sandsynligheden for en nedsættelse på 25 basispoint er af markedet sat til 100 pct., mens futures indikerer en sandsynlighed for en dobbelt så stor nedsættelse på kun 4 pct.

Derudover ventes ugen også at byde på rentenedsættelser i Canada og Norge, mens der er ventede rentefastholdelser i Japan og Storbritannien, skriver Reuters.

På børsen i Hongkong ligger Hang Seng-indekset 0,3 pct. højere, Shanghai Composite stiger mere 0,2 pct., mens CSI 300 går op med 0,9 pct.

Taiwans Taiex-indeks falder derimod 0,2 pct. efter et stærkt ridt med stigninger de foregående otte dage.

De amerikanske futures indikerer et marginalt plus på 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
(lukket)
Topix(lukket)
Hongkongs Hang Seng+0,3
China Shanghai Composite+0,2
China CSI 300
+0,9
Taiwan Taiex-0,2
Sydkoreas Kospi+0,5
Indiens BSE Sensex-0,0
Singapores STI-0,0
Sydney ASX 200-0,2

.\\˙ MarketWire