Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas: Tyskland dropper eftertragtede "feed-in-tariffer" for vedvarende energi

15/9 11:27

Tyskland vil ændre på sine ordninger til støtte af vedvarende energiprojekter.

Det skal være slut med de såkaldte feed-in-tariffer, hvor projektejere blev garanteret en fast pris for strømmen i en årrække.

Den tyske regering vil dog fortsat støtte vedvarende energi, men det kommer til at ske på en anden måde.

Det oplyser det tyske økonomiministerium mandag ifølge Reuters.

- I stedet vil der blive indført differentierede finansieringsmodeller i overensstemmelse med de europæiske krav, hvilket vil give planlægningssikkerhed for udvidelsen af vedvarende energi, oplyser ministeriet i en meddelelse.

Det kunne omfatte såkaldte tosidede differencekontrakter (CfD'er) og clawback-mekanismer, tilføjer ministeriet.

I de tosidede differencekontrakter byder udvikleren ind på et projekt med en fast strømpris, hvor der sker en kompensation fra staten, når markedsprisen er lavere end den pris, der blev budt ind med.

Hvis markedsprisen er større end den budte pris, sker der omvendt en kompensation til staten af merindtægten.

De såkaldte clawback-mekanisme omfatter betingelser, hvor det vil være muligt at kræve penge tilbage, i tilfælde af at udviklere opnår ekstraordinære overskud.

.\\˙ MarketWire