Industriproduktionen i eurozonen steg mindre end ventet i juli - men oprevideres for juni
16/9 11:07
Industriproduktionen i eurozonen steg i juli med 0,3 pct. fra måneden før, mens den steg med 1,8 pct. sammenlignet med juli sidste år.
Dermed udviklede produktionen sig en kende svagere end ventet på månedsbasis.
Konsensus blandt økonomerne var således ifølge Bloomberg News en stigning i produktionen på 0,4 pct. på månedsbasis, mens der på årsbasis var ventet fremgang på netop 1,8 pct.
Det hører dog også med til historien, at tallet for juni blev revideret til et fald på 0,6 pct. på månedsbasis fra tidligere opgjort minus 1,3 pct., og på årsbasis blev fremgangen for juni løftet til 0,7 pct. fra tidligere rapporteret 0,2 pct.
Tallene på månedsbasis er opgjort sæsonkorrigeret, og på årsbasis er der justeret for antal af arbejdsdage.
.\\˙ MarketWire
