Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Handlerne løb panden mod rentemuren og sendte aktierne ned

16/9 17:52

Den amerikanske centralbank holdt investorerne i et jerngreb tirsdag, da centralbankens rentemelding onsdag blev afventet.

- Der synes at være enighed om, at Federal Reserve vil sænke renten med 25 basispoint. Investorerne er tydeligvis ved at gå ned i en afventende tilstand, lyder det tørt fra Art Hogan, chefmarkedsstrateg hos B Riley Wealth, til Reuters.

Mens de europæiske børser endte i minus, og det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 faldt 1,5 pct., var der dog lyspunkter at spore. Eksempelvis steg den franske luksusvareproducent Kering og det svenske spilselskab Embracer efter analysenyt.

Men det var Federal Reserves rentemøde, der startede tirsdag og slutter onsdag aften europæisk tid, der svævede over handlerne. Markedet har indregnet en rentesænkning på 25 basispoint - mens nogle ser en potentiel rentesænkning på 50 basispoint.

"KØB" KERING

Luksusvareproducenten Kering, der står bag blandt andet Gucci, fik medvind på børsen i Paris tirsdag, efter at CIC Market Solutions skruede sin anbefaling af aktien op til "køb" fra "hold".

Børshuset vurderer, at udsigterne for Kering er blevet forbedret, efter at selskabet i sommer har skiftet topchef, da Luca de Meo overtog fra François-Henri Pinault, som i stedet har overtaget posten som bestyrelsesformand.

Kering-aktien steg 3,1 pct.

Der var også positivt analysenyt til den svenske spilproducent Embracer fra Kepler Cheuvreux, der gentog "køb" og skruede kursmålet op til 116 svenske kr. fra 110 svenske kr.

Aktien gik 4,7 pct. frem til 93,15 svenske kr.

Modsat havde de italienske banker det svært i Milano, efter at den italienske regering flagede en udskydelse af de skattefradrag, som bankerne skulle have for 2027.

Det skal sikre ekstra 1,5 mia. euro til statsbudgettet, skriver Bloomberg News.

Banca Monte dei Paschi di Siena faldt 2,9 pct., Mediobanca gik 2,3 pct. tilbage, og Unicredit satte sig 1,4 pct. på den bekostning.

.\\˙ MarketWire