Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Ørsted, Jyske Bank og Novo Nordisk

19/9 06:32

BØRSEN

FLERE STORE INVESTORER VIL HAVE ET FORMANDSSKIFTE I NOVO NORDISK INVESTOR

Novo Nordisk har fået ny topchef. Men medicinalgiganten har også brug for en ny bestyrelsesformand til at afløse Helge Lund, der har siddet knap otte år på posten. Novo Nordisk Fondens magtdemonstration udstiller, at det er nødvendigt med en ny formand i Novo Nordisk, vurderer en række store investorer. (Forside, side 10)

NOVO-CHEF HAR HEMMELIG PLAN

Medicinalgiganten Novo Nordisks forskningsdirektør, Martin Lange, gav onsdag aften et indblik i Novo Nordisks kommende produkter. I en ikke så fjern fremtid vil der fremlægges planer om forskningspipelinen. (Side 12)

NOVO FÅR ADVARSEL: TRUMP SLÅR NED PÅ REKLAMER FOR MEDICIN

Novo Nordisk brugte sidste år mere end 3 mia. kr. på at markedsføre sig i USA. Men det kan ændre sig efter et nyt dekret fra Trump, der har skruet bissen på over for markedsføring af medicin. (Side 13)

ØRSTED STÅR OVER FOR NYE TAB OG NEDSKRIVNINGER

Nye nedskrivninger og tab for milliarder er på trapperne hos Ørsted, hvilket vil svie på den kriseramte koncerns bundlinje i 2025. Den danske energikoncern varsler en række sandsynlige tab i det prospekt, som virksomheden fremlagde mandag. (Side 14-15)

JYSKE BANK SKAL BEHOLDE REALKREDITTEN

Der er lagt låg på spekulationer om frasalg af Jyske Banks realkreditforretning. Realkreditten er et kerneområde for banken. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

KRISERAMTE ØRSTED GIVER INVESTORER SJÆLDENT INDBLIK I RISIKOPROFIL

For at kunne hente hele 60 mia. kr. fra aktionærerne har kriseramte Ørsted været tvunget til at give et sjældent indblik i den samlede risikoprofil. Der gemmer sig en kaskaden af potentielle trusler. (Forside, side 6)

EKSTREMT VEJR KOSTER EUROPA DYRT–OG REGNINGEN VOKSER

Det ekstreme vejr hen over sommeren har sendt en gigantisk regning til Europa, og følgevirkningerne vil få den til at vokse betydeligt over de kommende år, viser økonomers beregninger. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ELI LILLY UDDELER ØRETÆVER TIL NOVO NORDISK VED EUROPAS STØRSTE DIABETESKONFERENCE

Det amerikanske medicinalselskabs kommende vægttabspille er bedre til at sænke patienternes blodsukker og vægt end Novo Nordisks variant i nyt forsøg. (Forside, side 3)

BEMÆRKELSESVÆRDIG DUO OVERTAGER LEDERSKABET I SPAREKASSEN DANMARK

Men bag facaden er der sket et historisk tronskifte i den danske banksektor. En utraditionel duo har taget over efter landets længst siddende bankdirektør i Sparekassen Danmark. (Side 4-5)

.\\˙ MarketWire