Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Bilgiganter får hug i småsurt marked

22/9 12:28

Porsche og moderselskabet Volkswagen får gedigne klø mandag, og det trækker hele bilsektoren mod bunden i et negativt stemt europæisk aktiemarked mandag.

Samlet falder det fælleseuropæiske Stoxx 600 med 0,3 pct. kort efter middag.

For fjerde gang i år må Porsche nedjustere forventningerne. Denne gang har bilproducenten måttet skære prognosen for driftsmarginen grundet udfordringer inden for sin satsning på elbiler.

Det har givet forsinkelser på lanceringen af flere nye modeller, hvilket har kostet 1,8 mia. euro på driftsoverskuddet, meddelte selskabet fredag aften.

Det rammer også moderselskabet Volkswagen, der har måttet tage en nedskrivning på omkring 3 mia. euro.

Porsche falder 8,9 pct., mens Volkswagen ligger med et minus på 8,2 pct.

Øvrige bilaktier som Stellantis, Mercedes og BMW falder i niveauet 2,8-3,6 pct. Samlet får bilsektoren hug med 3 pct. i Stoxx 600.

Omvendt nyder de europæiske forsvarsaktier godt af, at russiske kampfly fredag fløj ind i estisk luftrum. Det har fået Estland til at aktivere Natos artikel 4, hvilket giver medlemslandene mulighed for at bringe sikkerhedsemner på bordet.

Hensoldt stiger 4 pct., mens Saab, Leonardo og Kongsberg stiger mellem 2,2-3,0 pct.

Derudover viser den hollandske chipgigant ASML gode takter med et plus på 2,7 pct., efter at Morgan Stanley har set sig varm på aktien med anbefalingen "overvægt" fra tidligere "ligevægt", skriver Investing.com.

.\\˙ MarketWire