Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tyskland: Indkøbschefernes aktivitetsindeks overrasker positivt - service trækker op

23/9 09:32

De tyske PMI-målinger, der tager temperaturen på indkøbschefernes syn på den økonomiske aktivitet, overraskede klart positivt i september som følge af en positiv overraskelse i servicesektoren.

Til gengæld skuffede industrisektoren også ret klart.

Det viser den foreløbige opgørelse fra HCOB, der står bag indeksene, tirsdag morgen.

Det overordnede indeks viser i den foreløbige opgørelse 52,4 mod ventet 50,7 blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Målingen i august viste 50,5.

For servicesektoren blev indekset for september opgjort til 52,5 mod konsensus om 49,5 blandt økonomerne og 49,3 i august.

PMI fremstilling opgøres omvendt til 48,5, eller noget lavere end de ventede 50,0. I august var målingen her 49,8.

Indeksene er konstrueret så 50,0 er det neutrale niveau, så niveauer over 50 indikerer altså vækst, mens niveauer under 50,0 peger på aftagende aktivitet.

.\\˙ MarketWire