Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eurozonen: Aktivitetsindeks ender bedre end ventet i september efter stærke servicetakter

23/9 10:01

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i euroområdet steg i september, hvor det samlet set også overraskede positivt i forhold til økonomernes forventning.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse tirsdag.

Det var særligt den tunge servicesektor, der trak op, mens industrisektoren omvendt skuffede.

Det samlede PMI for eurozonen landede således på 51,2 i den foreløbige opgørelse for september. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 51,1 blandt økonomerne mod 51,0 i august.

Underindekset for industrisektoren faldt til 49,5 fra 50,7 i august, mens økonomerne havde ventet en flad udvikling.

For servicesektoren steg PMI'en omvendt til 51,4 fra 50,5 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News også her ventet en helt flad udvikling blandt økonomerne.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet ser tiltagende aktivitet, mens en aflæsning under 50 peger på tilbagegang.

.\\˙ MarketWire