Tysk storbank får grønt lys til aktietilbagekøb: Aktien stiger
24/9 16:51
Tyske Commerzbank har fået grønt lys af myndighederne til at indlede et tilbagekøb af egne aktier for op til 1 mia. euro.
Og det tages godt imod på aktiemarkedet, hvor Commerzbank ligger 3,3 pct. højere.
Bankens topchef Bettina Orlopp siger onsdag ifølge en meddelelse, at planen er at udlodde hele årets nettoresultat opgjort før restruktureringsomkostninger, men efter betaling af kuponrenter på bankens Tier1 kapital.
Unicredit, der har opbygget en ejerandel på omkring 29 pct. i Commerzbank, stiger 0,6 pct.
.\\˙ MarketWire
