Tryg får sænket anbefalingen hos Jefferies: Begrænset potentiale
29/9 07:14
Forsikringsselskabet Tryg har fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" hos Jefferies. Børshuset vurderer at Trygs vækst inden for omsætning og indtjening halter bag konkurrenterne.
Det fremgår af et notat fra Jefferies.
I notatet pointerer finanshuset, at det kortsigtede opadgående potentiale er begrænset, og at aktiens værdiansættelse på 18 gange driftsindtjeningen og et udbytte på 5 pct. er fair.
I samme ombæring sænker finanshuset sit kursmål til 169 kr. fra 180 kr.
Fredag faldt Tryg-aktien med 1 pct. til 159,60 kr.
.\\˙ MarketWire
