Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med HSBC, Mendole og Starbucks

29/9 07:31

BØRSEN

STORBANK OPTIMISTISK OMKRING KVANTECOMPUTERE

Den britiske bankkoncern, HSBC, har sammen med IBM testet kvantecomputerens kræfter i obligationsmarkedet. Testen påviser, at teknologien er op mod 34 pct. bedre til at forudsige om en handel vil gå igennem. (Side 2)

EUROPÆISK UDVIKLINGSBANK HAR INVESTERET MILLIARDBELØB TIL UKRAINE

Den europæiske udviklingsbank, EBRD, har nu investeret mere end 60 mia. kr. i Ukraine. Banken har øget deres investeringer betydeligt efter den russiske invasion, hvilket gør dem til Ukraines største institutionelle investor. (Forside + side 6-7)

ENDNU ET SELSKAB FRAVÆLGER DEN DANSKE BØRS

Det danske selskab Mendole, som har hovedkontor i Hedehusene, vil lade sig notere på den svenske spotlight-børs. Det viser sig som endnu et slag til den danske børs, der stadig har svært ved at tiltrække nye selskaber, samt fastholde de eksisterende. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK LANDBRUGSJORD PÅ HIMMELFLUGT

Alene i år er prisen på dansk landbrugsjord steget til 9,2 pct., og dermed har prisen brudt 200.000 kr. per hektar. Det er særdeles de gode mælkepriser og det snævre udbud af nye gårde, som får investorerne til at værdisætte den nuværende landbrugsjord højere. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

NY EU-STRAMNING KAN RAMME GOOGLE IGEN

Google, som tidligere har været i søgelyset hos de europæiske konkurrencemyndigheder, står igen til at modtage en bøde. Denne gang kan de strammere regler på området koste Google et endnu større beløb. (Side 6)

STARBUCKS MÆRKER FORBRUGERNES SVIGT

Endnu en gang må Starbucks se sig nødsaget til at tilpasse forretningen. Denne gang skal 100 butikker lukkes i Nordamerika, mens 900 medarbejdere må se sig om efter en ny stilling. Kaffekæden har nu oplevet faldende salg i USA, 6 kvartaler i træk. (Side 8)

.\\˙ MarketWire