Tirsdagens internationale avisuddrag med Youtube, Boeing og
30/9 07:32
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
JD VANCE ADVARER OM NEDLUKNING PÅ VEJ
USA's vicepræsident, JD Vance, advarer om, at USA er på vej mod en delvis nedlukning af statsapparatet, når deadline for den nuværende finansiering udløber tirsdag ved midnat amerikansk tid. Advarslen kommer, efter at møde mellem præsident Donald Trump og ledere fra Kongressen i Det Hvide Hus mandag ikke gav noget resultat. (US VICE-PRESIDENT JD VANCE WARNS US GOVERNMENT IS 'HEADED TO A SHUTDOWN')
2025 KAN BLIVE BEDSTE M&A-ÅR SIDEN 2021
Efter et stærkt tredje kvartal med samlede handler og fusioner for over 1000 mia. dollar styrer 2025 nu til at blive det mest aktive år på den front siden 2021. Store handler som eksempelvis den nylige aftale om et opkøb af Electronic Arts for 55 mia. dollar har løftet tredje kvartals total højt op. (M&A DEALS TOP $1TN IN THIRD QUARTER)
EU FREMSKYNDER ARBEJDE MED UKRAINE SOM MEDLEM TRODS UNGARNS MODSTAND
EU-Kommissionen tygger på at justere på egne regler for at slippe uden om den ungarske premierminister Victor Orbans veto mod at slippe Ukraine og Moldova med ind i unionen. Kommissionen er på vej til at starte det tekniske arbejde før en optagelse på flere områder, selv om der endnu ikke foreligger en formel godkendelse til at åbne forhandlinger på disse områder. (EU MOVES TO ADVANCE UKRAINE'S ACCESSION BY SIDESTEPPING HUNGARY)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
BOEING ARBEJDER PÅ ERSTATNING TIL 737
Den amerikanske flyproducent Boeing arbejder på udviklingen af et nyt kortdistancefly, der skal erstatte det problemramte 737 MAX, der har haft adskillige kvalitets- og sikkerhedsproblemer. (BOEING HAS STARTED WORKING ON A 737 MAX REPLACEMENT)
YOUTUBE INDGÅR STORT FORLIG MED TRUMP
Google-datteren Youtube har indgået et forlig på 24,5 mio. dollar med USA's præsident, Donald Trump, i en sag anlagt af præsidenten, efter at videotjenesten lukkede præsidentens kanal oven på urolighederne i den amerikanske kongresbygning i 2021. (YOUTUBE TO PAY $24,5 MILLION TO SETTLE LAWSUIT BROUGHT BY TRUMP)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
USA DEPORTERER OMKRING 100 IRANERE EFTER AFTALEFORHANDLINGER
USA er på vej til at sende omkring 100 iranske statsborgere tilbage til Iran. Et fly med de iranske immigranter blev allerede sendt af sted fra USA sent mandag lokal tid, lyder det fra iranske embedsmænd involveret i forhandlingerne. (U.S. DEPORTS PLANELOAD OF IRANIANS AFTER DEAL WITH TEHRAN, OFFICIALS SAY)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
UKRAINE TILBYDER EUROPA HJÆLP MOD RUSSISKE DRONER
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tilbyder Polen og andre europæiske lande hjælp med at modvirke droner fra Rusland baseret på Ukraines erfaringer fra de seneste tre et halvt års krig mod Rusland. (ZELENSKYV SAYS UKRAINE CAN HELP EUROPE COUNTER RUSSIAN DRONES)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
YOUTUBE INDGÅR FORLIG I RETSSAG MED TRUMP OG BETALER 22 MIO. DOLLAR TIL DET HVIDE HUS
YouTube har indvilget i at betale 22 mio. dollar til opførelsen af en balsal i Det Hvide Hus som led i et forlig med præsident Trump, der sagsøgte videoplatformen for at have suspenderet hans konto efter urolighederne i det amerikanske Capitol. (YOUTUBE SETTLES TRUMP LAWSUIT WITH $22m TOWARDS WHITE HOUSE BALLROOM)
ELECTRONIC ARTS BLIVER AFNOTERET I EN SAUDIARABISK-STØTTET HANDEL TIL 55 MIA. DOLLAR
Producenten af videospil bag fodboldfranchiserne Fifa og EA Sports FC har annonceret planer om at blive privatiseret i en aftale til en værdi af 55 milliarder dollar med et investorkonsortium ledet af præsident Trumps svigersøn. (ELECTRONIC ARTS TO BE TAKEN PRIVATE IN SAUDI-BACKED $55BN DEAL)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
FARMACEUTISK GIGANT DROPPER FORSKNINGSCENTER I LONDON TIL 1. MIA. PUND OG SIGER, AT STORBRITANNIEN "IKKE ER INTERNATIONALT KONKURRENCEDYGTIGT"
Merck, kendt som MSD i Europa, kritiserede det britiske erhvervsklima, selv om regeringen hævder, at det er blevet "det mest attraktive sted at investere i verden". Merck's beslutning er det seneste tilbageslag for Storbritannien, på trods af at Labour tidligere på året havde gjort biovidenskab til en central søjle i den nye industrielle strategi. (PHARMA GIANT DITCHES £1BN LONDON RESEARCH HUB AND SAYS UK "IS NOT INTERNATIONALLY COMPETITIVE")
.\\˙ MarketWire
