Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandoras topchefs fratrædelse er kun delvist overraskende pointerer Jefferies

30/9 09:37

Pandora-aktien falder 3,4 pct. til 821,20 kr. efter annonceringen om, at Pandoras topchef, Alexander Lacik, træder tilbage i marts næste år.

Fratrædelsen ses som kun delvist overraskende ifølge finanshuset Jefferies, der dog ser overdragelsen til nuværende marketingdirektør Berta de Pablos-Barbier lidt tidligere end ventet, skriver Bloomberg News.

Jefferies bemærker, at en central investorbekymring vedrørende skiftet i chefstolen er, at det vil stoppe nogle af de fremskridt, der gøres med at udvide produkternes fodaftryk og brandappel til den brede forbrugerbase.

Den nye udnævnelse Berta de Pablos-Barbier "synes dog at have meget relevant erfaring i denne henseende, " vurderer Jefferiers-analytiker Frederick Wild.

Hos finanshuset RBC fremhæver analytiker Piral Dadhania, at Alexander Lacik er velanset, og at Pandora har leveret stærke resultater siden han overtog roret i april 2019.

Yderligere pointerer RBC, at afgangen af den "erfarne" administrerende direktør virker gradvist negativ i betragtning af volatiliteten i efterspørgselstendenser, toldpåvirkning og modvind i råvarer og valuta.

.\\˙ MarketWire