Vestas sikrer sig ordrer til samlet 585 MW
1/10 06:34
Vestas har tirsdag aften over to omgange annonceret en række nye ordrer med en samlet kapacitet på 585 megawatt (MW).
Ordrerne er alle sammen til det europæiske marked.
I den ene meddelelse har vindmølleproducenten sikret sig bestillinger fra kunden BBWind til otte forskellige projekter på samlet set 239 megawatt til det tyske marked.
Ordren er på 28 styk V172-7,2 MW-vindmøller og seks styk V162-6,2 MW-turbiner, alle sammen fra Vestas' Enventus-platform, og der er for hele leverancens vedkommende indgået 20 års AOM 5000- serviceaftaler.
De første leverancer vil ske i fjerde kvartal 2026, og det sidste af de otte projektet ventes sat i drift i tredje kvartal 2027.
I den anden melding fra Vestas er der tale om fem forskellige ordrer på samlet set 346 megawatt til projekter i Danmark, Tyskland og Storbritannien.
Her er Windstrom kunden i den største bestilling med syv styk V162-6,2 MW-møller og 11 V150-6,0 MW-turbiner med en samlet kapacitet på 109 megawatt til et projekt i Tyskland.
Desuden har Raiffeisen Windpark Saterland og Eurowind Energy bestilt møller med samlet kapacitet på henholdsvis 72 og 43 megawatt til projekter i Tyskland.
Samtidig har en ukendt kunde bestilt 59 megawatt til et projekt i Danmark, mens svenske Vattenfall køber møller med kapacitet på 63 megawatt til opstilling i Storbritannien.
For alle tre tyske projekter gælder det, at der er indgået AOM 5000-serviceaftaler for 20 år, mens der for det danske projekt er kontrakt på service i 25 år og for det britiske for 30 år.
.\\˙ MarketWire
