Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens internationale avisuddrag med Nike, Boeing og EA

1/10 07:41

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

USA PÅ VEJ MOD LUKNING AF STATSAPPARATET

Den første nedlukning i godt syv år er nu et skridt tættere, efter at de to politiske fløje ikke kunne nå til enighed i tirsdagens forhandlinger om finanslov. Er aftalen ikke indgået inden onsdag middag vil adskillige føderale funktioner lukke. (US ON BRINK OF GOVERNMENT SHUTDOWN AS LAWMAKERS REMAIN DEADLOCKED)

BLACKROCK FORHANDLER OM KÆMPE OPKØB

Global infrastructure partners, som er ejet at kapitalforvalteren Blackrock, er i samtaler med energigiganten AES om at overtage selskabet. AES er en af USA's største energileverandører med aktivitet i flere end 14 lande og er foruden en del af Fortune 500 på Nasdaq. (BLACKROCK'S GIP NEARS $38BN TAKEOVER OF UTILITY AES)

NIKE LIDER UNDER TOLDPRESSET

Sportsproducenten Nike udgav i går sin seneste kvartalsrapport, som bød på flere overraskelser. Selv om det lykkedes Nike at slå forventningerne til omsætningen så selskabet sin profit falde med 31 pct. sammenlignet med året før. I samme ombæring har Nike justeret sit estimat for hvad de nye toldsatser vil koste selskabet i indeværende år. (NIKE THUMPS EXPECTATIONS DESPITE 31% FALL IN EARNINGS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

BUFFETT I FIRMAFORHANDLINGER

Konglomeratet Berkshire Hathaway, ledt af den velkendte Warren Buffett, er i forhandlinger med Occidental Petroleum om et opkøb af sin petrokemiske afdeling. Berkshire er allerede storinvestor i virksomheden, og frasalget af datterselskabet kan løbe op i mere end 63 mia. kr. (BERKSHIRE HATHAWAY NEAR $10 BILLION DEAL FOR OCCIDENTAL'S PETROCHEMICAL UNIT)

BOEING PÅBEGYNDER UDVIKLING AF NYT FLY

Det har ikke skortet på problemer for den amerikanske flyproducent Boeing i de seneste år. Selskabet har forsøgt at genvinde tilliden efter flere sikkerhedsudfordringer med 737 MAX modellen, men nu er nye fly i udviklingsfasen. (BOEING HAS STARTED WORKING ON A 737 MAX REPLACEMENT)

OPBAKNING TIL STATISTIKCHEF TRUKKET

I følge kilder har Det Hvide Hus trukket opbakningen til E.J. Antoni, som ellers var kandidat til posten som chef for arbejdsmarkedsstatistikkontoret. Kontoret har været uden leder siden august, hvor den daværende chef Erika McEntarfer blev fyret. (WHITE HOUSE WITHDRAWS NOMINEE TO LEAD BUREAU OF LABOR STATISTICS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

EA-OPKØB KAN BLIVE DET STØRSTE NOGENSINDE

Mandag blev det officielt, at en gruppe investorer, som blandt andet tæller den Saudiske investeringsfond, vil købe spiludvikleren Electronic Arts. Værdisættelsen af selskabet er knap 350 mia. kr., hvilket gør handlen til den største afnotering nogensinde. (55$ BILLION DEAL FOR ELECTRONIC ARTS IS BIGGETS BUYOUT EVER)


THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

ERHVERVSTILLIDEN FALDER TIL LAVESTE NIVEAU

I september faldt erhvervstilliden til sit laveste niveau nogensinde i Storbritannien. Det er særligt bekymringer for energipriser og inflationen generelt, som presser selskabernes humør i bund. (UK BUSINESS CONFIDENCE FALLS TO RECORD LOW AMID RISING EMPOYMENT COSTS)

SPOTIFY'S STIFTER GIVER FAKLEN VIDERE

Administrerende direktør og stifter af Spotify, Daniel Ek, fratræder sin post og bliver erstattet af intet mindre end to medarbejdere. Det er således teknologidirektøren og forretningsdirektøren, der skal drive selskabet frem og deles om rollen som administrerende direktør. (SPOTIFY FOUNDER DANIEL EK STEPS DOWN FROM CEO ROLE)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

PLADS TIL BREDE SVING PÅ LØJPERNE

Det børsnoterede skiresortsejer, Skistar, rapporterer om færre gæster i den kommende vinter sammenlignet med sidste år. Således forventes det, at der bliver bedre plads på løjperne i Sverige og Norge i år. (LÄGRE BOKNINGSLÄGE FÖR SKISTAR INFÖR VINTERN)


.\\˙ MarketWire