Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens internationale avisuddrag med Kina, Krypto og AI

2/10 07:28

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

KINA BEGRÆNSER BRUGEN AF NOKIA OG ERICSSON

Kina begrænser brugen af de europæiske telekommunikationsudstyrsleverandører Nokia og Ericsson i sine netværk, da præsident Xi Jinping presser på for at afkoble landets kritiske teknologiske infrastruktur fra Vesten. Det betyder, at kontrakter fra de to selskaber skal undersøges til bunds af myndighederne, hvilket kan tage tre måneder eller længere. (CHINA CURBS USE OF NOKIA AND ERICSSON IN TELECOMS NETWORKS).

VOLKSWAGEN GENOPLIVER VIGTIG SOFTWARE-AFDELING

Volkswagen sparker igen gang i sin vigtige software-afdeling Cariad, som skal hjælpe den tyske bilkæmpe med at tage kampen op mod Tesla og de kinesiske elbilproducenter. Det kommer blot to år efter, at afdelingen næsten var død og begravet. (VOLKSWAGEN REVIVES TROUBLED TECH UNIT KEY TO ITS FUTURE)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

KRYPTO-KØB AFTAGER EFTER RØDGLØDENDE SOMMER

Det har været en rødglødende sommer på kryptobørserne, hvor mere end 200 selskaber er gået all in på at købe kryptovaluta. Nu er selskabernes opkøb kølet gradvist af og ramte i september det laveste niveau siden april. Omkring 25 pct. af selskaberne handles nu til en lavere markedsværdi end deres kryptobeholdninger. (CRYPTO STOCKPILING CRAZE COOLS AFTER RED-HOT SUMMER)


THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

TOPFORSKERE FORLADER OPENAI, GOOGLE OG META TIL FORDEL FOR NYT START-UP

Mere end 20 AI-topforskere har forladt deres job hos Meta, OpenAI, Google og andre selskaber til fordel for et nyt start-up Periodic Labs. Flere af dem har sagt nej til kontrakter hos deres tidligere arbejdsgivere på mere end 10 mio. dollar. Periodic Labs fokusere på at bygge AI-tekonologi, der kan sætte gang i ny forskning inden for fysik og kemi. (TOP A.I. RESEARCHERS LEAVE OPENAI, GOOGLE AND META FOR NEW START-UP)

MARKEDERNE GØR SIG KLAR TIL OMKOSTNINGERNE VED EN NEDLUKNING

Investorerne frygter, at en blackout af økonomiske data, potentielle forsinkelser af børsnoteringer og en regning på op til 400 millioner dollar om dagen for midlertidigt hjemsendte medarbejdere kan øge volatiliteten. (MARKETS BRACE FOR THE COSTS OF A SHUTDOWN)


THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

ARBEJDSMARKEDET HAR ENDNU IKKE MÆRKET OMVÆLTNING FRA AI

Ifølge en analyse fra Yale University venter de største omvæltninger på det amerikanske arbejdsmarked efter massive fremskridt inden for kunstig intelligens fortsat forude. (US JOBS MARKET YET TO BE SERIOUSLY DISRUPTED BY AI, FINDS YALE STUDY)


THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

STARMER VIL STOPPE BÅDFLYGTNINGES GYLDNE ADGANGSBILLET TIL STORBRITANNIEN

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, peger på, at det britiske integrationssystem er skævt skruet sammen, fordi bådflygtninge ofte har bedre rettigheder end lovlige immigranter. (STARMER PROMISES TO END ASYLUM SEEKERS' 'GOLDEN TICKET' TO UK)


DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

FEDERAL RESERVES CHICAGO-CHEF: NEDLUKNING BESVÆRLIGGØR VORES ARBEJDE

Manglen på officielle nøgletal fra føderalt hold i den periode, hvor det amerikanske statsapparat er delvist lukket ned, besværliggør arbejdet for ledelsen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det påpeger Austan Goolsbee, der er chef for centralbankens lokale afdeling i Chicago. (FEDTOPP: NEDSTÄNGNINGEN ORSAKAR PROBLEM FÖR OSS)


DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

KINA LOKKER TEKNOLOGITALENTER MED LØSERE VISUMKRAV

Mens USA strammer op og lukker dørene hårdt i for immigranter har Kina lempet på sine visumregler med indførslen af en ny type, der er rettet mod nyuddannede kandidater i blandt andet naturvidenskab, matematik, teknologi og ingeniørfag. (KINA LOKKER UNGE TEKNOLOGITALENTER MED NYTT VISUM - USA STRAMMER TIL)

.\\˙ MarketWire