Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/JPMorgan: Spår præcisering af 2025-forventningerne

3/10 12:56

Novo Nordisk vil i lighed med tidligere praksis sandsynligvis indsnævre sin prognose for 2025 i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, vurderer den amerikanske storbank JPMorgan i en analyse fra tidligere på ugen.

Banken venter, at Novo vil justere sin prognose til en toplinjevækst på 9-13 pct. i lokal valuta fra senest 8-14 pct.

Tilsvarende ventes prognosen for væksten i driftsresultatet indsnævret til 5-9 pct. fra 4-10 pct. ligeledes målt i lokal valuta.

For tredje kvartal estimerer JPMorgan, at Novo øgede omsætningen med 12 pct. i lokal valuta. Valutamodvind ventes at skære 5 pct.point af væksten i kroner, så omsætningen lander på 76,1 mia. kr. - 1 pct. under konsensus ifølge Bloomberg News.

Salget af vægttabsmidlet Wegovy venter JPMorgan lander på 20,8 mia. kr. - på linje med konsensus - mens salget af diabetes 2-midlet Ozempic modelleres i størrelsesordenen 30 mia. kr. - 3 pct. under konsensus.

.\\˙ MarketWire