Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chipproducenten AMD i hopla på milliardaftale med OpenAI

6/10 13:22

Den amerikanske chipproducent Advanced Micro Devices, AMD, går en forrygende dag i møde, når handlen sættes i gang på Wall Street.

Aktien stiger 26,3 pct. i formarkedet, efter at selskabet har indgået en milliardsaftale med OpenAi om GPU-chips (grafikkort).

Det skriver Bloomberg News.

OpenAI skal bruge 6 gigawatts af AMD's grafikkort over de kommende år, oplyses det. Til gengæld har AMD givet OpenAI warrants på op til 160 mio. aktier.

Aftalen er den seneste store datacenteraftale for OpenAI, da kunstig intelligens-startup'en bygger mere computerkapacitet, hvilket indikerer, at den uhæmmede efterspørgsel efter strømkrævende AI-værktøjer vil fortsætte uformindsket, skriver Bloomberg.

I september meddelte Nvidia, at koncernen ville investere op til 100 mia. dollar i OpenAI for at bygge AI-infrastruktur og nye datacentre med en kapacitet på mindst 10 gigawatt, svarende til den maksimale elforbrug i New York City.

For AMD betyder det, at deres teknologi fortsat er i spil, da OpenAI og andre ejere af store datacentre kanaliserer milliarder til at udvide AI-kapaciteten. AMD's omsætning fra AI GPU'er forventes at nå 6,55 mia. dollar i år.

.\\˙ MarketWire